Workplace Manager

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  22. jul. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Sustain - Workspace

 

Kastrup

 

Vil du være med til at forme fremtidens arbejdspladser i CPH? Som Workplace Manager får du en central rolle i udviklingen af de fysiske rammer, der understøtter trivsel, samarbejde og performance for tusindvis af medarbejdere.

 

Du arbejder med alt fra drift og leverandørstyring til indretning, ombygninger og workspace-strategi i en lufthavn i konstant udvikling.

 

Din nye rolle

 

Som Workplace Manager udvikler og driver du CPH's workspace-område på tværs af kontorer og bygninger. Du samarbejder tæt med ledere, medarbejdere og leverandører om at skabe attraktive og fremtidssikrede arbejdspladser.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Drive og udvikle workspace-området med fokus på trivsel, samarbejde og pladsudnyttelse
  • Planlægge og gennemføre flytninger, rokader og nyindretninger
  • Sikre kvalitet, økonomi og fremdrift i workspace-relaterede services og leverancer
  • Deltage i workspace-, ombygnings- og renoveringsprojekter, der spænder fra mindre interne indretningsopgaver til større renoveringsprojekter, fra behovsafdækning til implementering
  • Udvikle koncepter for arbejdspladser, mødeområder og fleksible arbejdsformer
  • Samarbejde med interessenter på tværs af organisationen om workspace-løsninger
  • Omsætte data og brugerindsigter til forbedringer af de fysiske arbejdsrammer

 

Din nye afdeling

 

I People & Transformation arbejder vi med at udvikle CPH som organisation og arbejdsplads og med at sætte retningen for virksomhedens overordnede strategi og transformation. Vi har ansvaret for alt fra rekruttering og ledelsesudvikling til arbejdsmiljø, People-processer og strategisk udvikling.

 

Du bliver en del af et område, hvor vi i tæt samarbejde med forretningen styrker ledelse, trivsel og udvikling af vores medarbejdere. Vi sikrer, at organisation og strategi hænger sammen og kan omsættes til resultater i hverdagen.

 

Inden for People & Transformation bliver du en del af Sustain, som har til formål at skabe de bedste rammer for medarbejderoplevelsen i CPH. Mere specifikt bliver du en del af Sustain Workspace, der har ansvaret for at skabe attraktive, funktionelle og fremtidssikrede arbejdsrammer på tværs af lufthavnen.

 

Som en del af et lille team på to personer vil du få en bred rolle med tæt samarbejde med vores Workplace Coordinator og direkte indflydelse på både den daglige drift og de langsigtede løsninger.

 

Om dig

 

Du motiveres af at skabe gode arbejdspladser og trives i krydsfeltet mellem drift, projekter og brugeroplevelse.

 

Vi forestiller os, at du har:

 

  • Har mindst 5 års erfaring med workplace management, facility management eller lignende
  • Har erfaring med leverandørstyring og koordinering af eksterne samarbejdspartnere
  • Har arbejdet med arbejdspladsplanlægning, indretning, flytninger eller ombygningsprojekter
  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kommunikerer flydende på dansk og behersker engelsk
  • Arbejder struktureret, serviceminded og løsningsorienteret

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Activity Based Working (ABW), fleksible arbejdspladser eller workspace-strategi samt erfaring fra bygge-, ejendoms-, infrastruktur- eller lufthavnsmiljøer.

 

Kørekort B er en fordel, men ikke et krav.

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling. I mere end 100 år har vi forbundet mennesker og kulturer og er en vigtig del af Danmark som internationalt knudepunkt.

 

Samtidig udvikler vi fremtidens lufthavn med fokus på digitalisering, grøn omstilling og tæt samarbejde.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Director, Sustain, Torsten Leimand på torsten.leimand@cph.dk. Vær opmærksom på, at der ikke besvares spørgsmål om status på rekrutteringen.

 

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning. Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den d. 21. august. Vi læser løbende ansøgninger og forventer at afholde 1. samtaler i uge 35 og 36.

 

Vi skaber forbindelse til verden

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavn. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om, hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Workplace Manager

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  21/08/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH