Wildlife Controller
Københavns Lufthavn

Bliv en del af en funktion, hvor naturens uforudsigelighed møder lufthavnens høje krav til sikkerhed og drift. Som Wildlife Controller arbejder du aktivt med at observere, vurdere og håndtere fugle og vildt på lufthavnens arealer – en indsats, der er kritisk for at forebygge risici i Københavns Lufthavnes (CPH) daglige flytrafik.
Din nye rolle
I rollen som Wildlife Controller bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder døgnet rundt for at understøtte en sikker og effektiv afvikling af flytrafikken. Du får en unik hverdag, hvor naturforvaltning, operationel drift og flysikkerhed mødes i en funktion, der kun findes få steder uden for lufthavnsverdenen.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Observere, registrere, bortskræmme og regulere fugle og vildt på lufthavnenes arealer
- Patruljere hele lufthavnsområdet i både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn
- Udføre baneinspektioner, så flytrafikken kan afvikles sikkert
- Registrere dyrelivet og bidrage til et solidt datagrundlag for risikobaserede beslutninger
- Arbejde med habitatkontrol for at gøre lufthavnsområderne mindre attraktive for fugle og vildt
- Reagere hurtigt og handlekraftigt på potentielle risici i den daglige drift
Din nye afdeling
Den daglige afvikling af flytrafikken og passagerernes rejse gennem lufthavnen er kernen i Operational Airport Services. Vi sikrer, at flyoperationer, bagage, service og rengøring fungerer effektivt og sikkert, så driften hænger sammen fra start til slut.
Wildlife Control er en del af Operational Airport Services og består af 16 dedikerede Wildlife Controllere samt en daglig leder. Naturen er uforudsigelig, og derfor er omstillingsparathed og handlekraft centrale kompetencer hos os. Vi arbejder med observation, bortskræmning, regulering og registrering af fugle og vildt og omsætter vores viden til konkrete indsatser, der styrker flysikkerheden. Samtidig har vi en kultur præget af høj grad af selvstændighed, ansvar og læring på tværs af teamet.
Om dig
Du motiveres af at arbejde selvstændigt og trives i en rolle, hvor du skal træffe beslutninger og handle hurtigt. Samtidig er du interesseret i natur, fugle og vildt og har lyst til at anvende denne interesse i en professionel sammenhæng med stor samfundsmæssig betydning.
Vi forventer, at du har:
- Gyldigt jagttegn
- Bestået haglskydeprøve
- Gyldigt kørekort
- Rutineret og sikker våbenbetjening
- Interesse for fugle og vildt, eksempelvis gennem jagt eller lignende aktiviteter
- Evne til at arbejde selvstændigt, tage ansvar og handle hurtigt
- Gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til et stærkt team
- Mulighed for at gennemføre og bestå en engelsk sprogtest
CPH som arbejdsplads
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.
I driften arbejder vi midt i det, der får lufthavnen til at fungere. Vi arbejder hver dag for at få fly i luften til tiden, få bagagen frem og sikre, at driften er sikker og effektiv fra første afgang til sidste fly er på jorden igen.
Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, og hvor din indsats er afgørende for helheden.
Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Jesper Samson, Senior Manager, på jesper.samson@cph.dk.
Du skal kun uploade CV.
CV’et modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 1. oktober 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
Vi skaber forbindelse til verden
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Wildlife Controller
Københavns Lufthavn