Vulnerability & Privileged Access Specialist

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  26. feb. 2025
 

Vi har en forpligtelse overfor samfundet til at sørge for, at vi er stillet bedst muligt på cybersikkerhedsfronten. Du er med til at gøre en forskel for de mange passagerer og selskaber, der til dagligt er afhængige af en stabil drift, når de flyver til og fra København og Roskilde Lufthavne.


Om at være Vulnerability og Privileged Access Specialist 
Hovedoverskriften på din rolle er at sikre, at vores PAM løsning kører effektivt. Samtidig hjælper du med at etablere løsningsdesign for nye opgaver.


En anden opgave er fejlsøgning, for som i alle andre komplekse setups, så er der nogle gange ting, der ikke fungerer helt som vi troede, og her er det dig der træder til.


Du er ansvarlig for at drive vores vulnerability management. Det betyder, at du står for scanning, rapportering og kvalifikation af sårbarheder. Og, du hjælper dine kollegaer i andre afdelinger med at finde løsninger til, hvordan vi bedst får mitigeret de sårbarheder der er. Derudover er du med til at udbygge løsningen til at dække nye områder.

 

Teamet arbejder fælles om at håndtere vores security incidents, og på sigt er der mulighed for at blive en del af det også.


Alt efter hvad du har med i bagagen og hvilken retning dine interesser flyver i, kan du få ansvaret for specifikke områder, eller være med til at drive dem.


Vi ser frem til, at du også bidrager med at

 

  • Arbejde med specifikke teknologier (CyberArk og Qualys)
  • Have ansvaret for at forbedre systemer og leverancer


Vi har en driftsleverandør, som varetager de gængse og til tider mere trivielle opgaver, så du får muligheden for at arbejde med de lidt mere udfordrende opgaver.


Du samarbejder med en af Danmarks virtuoser inden for Cyberark(PAM), så du skal ikke kunne alting selv, der er sparring og ”hjælp at hente” og uddannelse gennem sidemandsoplæring.


Om hvordan du lykkes i jobbet 
Du lykkes på den korte bane, når du får sat dig ind i værktøjerne og begynder selvstændigt at løse opgaver.


På den længere bane lykkes du, når du forbedrer og videreudvikler vores sårbarhedsrapportering. Du udbygger sårbarhedsscanninger og designer mulige løsninger med vores kollegaer.
Du bidrager til, at vi opretholder en stabil drift og videreudvikler PAM løsningen, så vi sikrer, at den dækker de øgede behov vi kontinuerligt mødes af.


Hvad har du pakket i din kuffert?
Indgangsvinklen er en IT-teknisk uddannelse eller erfaring.


Det allerfedeste er, hvis du har er faring med Qualys og CyberArk, men det ved vi godt, at der ikke er så mange der har. Så har du i håndbagagen pakket erfaring med at drive og udvikle Privileged Access Management og Vulnerability Management er det også win-win.


Vi regner med, at du har forståelse for infrastruktur (Microsoft og Unix) – f.eks. sysadm, eller måske second/third level support(teknisk), et par års erfaring med drift/fejlsøgning. Har du erfaring med scripting er det helt sikkert noget, vi bliver glade for.

 

Om afdelingen 
Vores afdeling huser en masse forskellige fagligheder, men alle som én har landingsstellet godt plantet i IT-sikkerhed. Vi arbejder med forskelligartede opgaver som logning, EDR/XDR, acces management, risikostyring, sårbarhedsscanninger, ISO27001, lovgivning, rådgivning, arkitektur, password management og meget mere. 


Der er et godt fællesskab - vi spiser frokost sammen, joker gerne og deler historier fra weekenden. Vi har stor respekt for hinandens kompetencer og udfordrer og sparrer med hinanden. Alle skal have det godt, og vi træder til, når kollegaer har brug for hjælp. 


Om Christina, din nye leder og CISO 
Min ledelsesstil bygger på grundprincippet om, at vi alle går på arbejde og gør vores bedste hver dag. Jeg har stor tillid til at opgaverne bliver udført på bedst mulige måde, når det er dig som fagligt ansvarlig, der fra cockpittet driver og løser dem. 


Jeg giver dig autonomi i din opgaveløsning. Din og teamets trivsel ligger i det kollegiale og faglige fællesskab og i, at dine opgaver stemmer med det, der interesserer dig. 


 
Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

 


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 16 marts 2025.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Christina Haustrup, Director - Cyber & Information Security –christina.haustrup@cph.dk. 


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk-  både skriftligt og mundtligt.

Vulnerability & Privileged Access Specialist

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  16/03/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH