Værkstedsmedarbejder til Autoværkstedet

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  22. dec. 2025
 

Københavns Lufthavne (CPH) er en af Danmarks mest komplekse og travle arbejdspladser, hvor drift, sikkerhed og samarbejde går hånd i hånd. På vores autoværksted spiller hverdagen bag kulisserne en vigtig rolle i at holde lufthavnen kørende. Derfor søger vi nu en fleksibel og praktisk anlagt alt-mulig-mand, der har lyst til at blive en del af hverdagen i CPH.

 

Om teamet

 

Du bliver en del af autoværkstedet i Københavns Lufthavn, hvor samarbejde, ansvar og hjælpsomhed er centrale værdier. Her arbejder mekanikere og kolleger tæt sammen om at sikre, at køretøjer, udstyr og faciliteter fungerer optimalt i en hverdag, hvor tempoet ofte er højt.

 

Værkstedet understøtter driften i hele lufthavnen, og opgaverne er derfor alsidige og varierede. Vi har en uformel tone, en praktisk tilgang til opgaverne og vi hjælper hinanden.

 

Om jobbet som Værkstedsmedarbejder

 

Som værkstedsmedarbejder på autoværkstedet er du med til at sikre, at værkstedet fungerer optimalt og altid er klar til drift. Du løser en bred vifte af praktiske opgaver og yder en vigtig håndsrækning til mekanikerne i hverdagen.  Opgaverne er alsidige og kræver, at du kan tage fat, er serviceminded og har hænderne skruet rigtigt på.

 

Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

 

  • Mindre reparationer og vedligeholdelse af værkstedsfaciliteter og udstyr
  • Klargøring og oprydning på værkstedet
  • Håndtering af leverancer og materialer
  • Praktisk assistance til mekanikere i hverdagen samt andre opgaver, der sikrer en effektiv drift
  • Transport af biler til og fra værkstedet
  • Afhentning og levering af reservedele og udstyr i bil
  • Ad hoc-transportopgaver på lufthavnsområdet.

 

Om dig

 

Du er praktisk anlagt, tager ansvar og har en naturlig lyst til at hjælpe. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også i et team, hvor samarbejde er afgørende for, at hverdagen fungerer.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du:

 

  • Er praktisk anlagt og har erfaring med håndværksmæssige opgaver.
  • Har kørekort til kategori B
  • Er fleksibel, selvstændig og kan bevare overblikket.
  • Har en positiv indstilling og er klar til at tage fat.

 

Lastbilkørekort C/CE er en fordel, men ikke et krav. Truckcertifikat er ligeledes en fordel.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 11. januar 2026.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Værkfører, Per Theill Larsen på per.larsen@cph.dk.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Værkstedsmedarbejder til Autoværkstedet

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  11/01/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH