Udbudsjurist

Område:  Jura
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  20. feb. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I 2025 blev CPH udbudspligtig, hvilket har øget behovet for stærke juridiske kompetencer og robuste processer til at håndtere de mange komplekse anskaffelser, der understøtter driften af en lufthavn i verdensklasse. Som Senior Legal Counsel får du en nøglerolle i at forme og styrke arbejdet med EU-udbud på tværs af organisationen. Du får en central rolle i at sikre solide processer og kvalitet i de strategisk vigtige indkøb, der er med til at forme lufthavnens udvikling.

 

Det er en mulighed for dig, der vil være med dér, hvor jura, infrastruktur, teknologi og kommerciel udvikling mødes, og hvor dit arbejde får synlige konsekvenser for millioner af passagerer hvert år.

 

Om afdelingen 

 

Du bliver en del af Corporate Affairs & Legal (CAL), der er CPHs juridiske afdeling. Afdelingen består af dine 24 nye kolleger, som supporterer hele CPH indenfor en bred vifte af retsområder. Afdelingen arbejder tæt sammen med forretningen og fungerer som lufthavnens strategiske sparringspartner vedrørende juridiske og kommercielle forhold.

 

I CAL bliver du tilknyttet teamet Commercial, IT & Pro (CIP) – et stærkt team på 9 kollegaer. Teamet har det juridiske ansvar for CPHs kommercielle forretningsområder (f.eks. shoppingcenter og parkeringsforretningen), IT-området, indkøb af varer og tjenesteydelser samt GDPR. CIP bistår bl.a. forretningen med at gennemføre EU-udbud, der bidrager til lufthavnens strategiske mål om kapacitetsudvidelser, stabil drift, digitalisering og kommerciel udvikling. I teamet er der et højt energiniveau og en uformel omgangstone, og vi ser frem til at byde dig velkommen.  

 

Om at være Senior Legal Counsel

 

Som Senior Legal Counsel får du – sammen med CPHs anden dedikerede udbudsjurist – det juridiske hovedansvar for, at CPH kan gennemføre EU‑udbud af varer og tjenesteydelser samt koncessioner i henhold til Forsyningsvirksomheds- og Koncessionsdirektivet. Sammen styrker I den udbudsretlige modenhed i CPH gennem rådgivning, træning, procesforbedringer og udvikling af guidelines og værktøjer.

 

Du vil have særligt ansvar for udbud af IT‑kontrakter, hvor du rådgiver om udbudsstrategi, risici og kontraktuelle forhold og omsætter dette til konkrete og juridisk robuste løsninger. Du kan i øvrigt se frem til alsidige opgaver, der spænder fra indkøb af lufthavnsbusser til udbud af butiks- og restaurationskontrakter.

 

Du samarbejder tæt med teamets øvrige jurister, som bistår med EU-udbud inden for deres respektive forretningsområder. Derudover får du en bred berøringsflade med store dele af lufthavnen, idet du arbejder tæt sammen med indkøbs-, salgs- og IT-afdelingerne.

 

Du bidrager med:

 

  • Udarbejdelse og implementering af effektive udbudsprocesser.
  • Udarbejdelse af juridisk robuste udbuds- og kontraktdokumenter.
  • Levering af et højt serviceniveau til dine interne kunder.
  • En stærk forretningsforståelse og evnen til at oversætte juridiske krav til praktiske løsninger.

 

Om dig 

 

Du trives i en rolle med tværgående ansvar og evner at skabe struktur og retning i komplekse processer. Du kommunikerer klart og forståeligt til ikke-jurister og bevarer overblikket i et miljø med højt tempo. Samtidig formår du at opbygge gode samarbejdsrelationer og navigere sikkert blandt mange forskellige interessenter.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har:

 

  • Uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Stor erfaring med EU-udbudsreglerne, herunder erfaring med udarbejdelse af udbudsdokumenter og gennemførelse af EU-udbudsprocesser.
  • Gerne erfaring med EU‑udbud af IT‑kontrakter, f.eks. soft- og hardwareanskaffelser, systemudvikling, drift eller SaaS.
  • Stærke kontraktretlige kompetencer og gerne indenfor IT-ret.

 

Om os | Hvad tilbyder vi?

 

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.

 

Herudover tilbyder vi blandt andet:

 

  • Gratis parkering og cykelservice
  • Fysioterapi og træningsfaciliteter
  • Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 13. marts.

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dir. HO Com. IT & PRO, Søren Rahbek – s.rahbek@cph.dk  

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Udbudsjurist

Område:  Jura
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  13/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH