Teknisk Koordinator

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  26. feb. 2026

I Københavns Lufthavne søger vi en struktureret og fagligt stærk teknisk koordinator til vores aeronautiske tekniske område, med mulighed for tilknytning til både ATE (Apron Technical Equipment) og EVS (Electrical Visual Aids & Signage). ATE og EVS er en del af lufthavnens aeronautiske tekniske organisation, hvor vi sikrer drift, vedligehold og udvikling af anlæg, der er kritiske for flysikkerheden. Vi arbejder i et miljø med stor teknisk kompleksitet og strenge krav til dokumentation, compliance og kvalitet.

 

Om at være Teknisk Koordinator

 

Du får en rolle, hvor du ikke er den udførende tekniker, men den der sikrer kvalitet, vidensoverførsel og sammenhæng, så nye anlæg kan driftes sikkert, effektivt og compliant fra dag ét. Du får en central funktion i at sikre, at projektleverancer lander sikkert og struktureret i driftsorganisationen. Rollen fokuserer på at skabe klare processer, god dokumentation og en smidig overgang mellem projekt og drift.

 

Dine primære ansvarsområder vil være at:

 

  • Planlægge og koordinere de tekniske ressourcer på tværs af projekter og driftsaktiviteter
  • Sikre tidlig involvering af driften og skabe en effektiv vidensoverførsel
  • Deltage i opstartsmøder, foranalyser og relevante tekniske afklaringer
  • Følge projekterne tæt og vurdere tekniske konsekvenser, risici og behov for driftsinvolvering
  • Udarbejde og kvalitetssikre dokumentation, instruktioner og procesbeskrivelser, der understøtter en sikker og stabil drift

 

Om teamet

 

Du bliver en del af et stærkt teknisk miljø under Aeronautical Maintenance Services, hvor samarbejde, faglighed og sikkerhed er centrale værdier. Teamet består af erfarne kolleger med stor viden om elektriske systemer, airfield lighting og tekniske installationer. Hverdagen rummer både planlagte opgaver og tværfaglige koordinationsaktiviteter, og du indgår i et miljø, hvor kvalitet og grundighed er afgørende.

 

Du kan forvente:

 

  • Et reguleret miljø, hvor dokumentation og sporbarhed har stor betydning
  • Tæt samarbejde med projektledere, ingeniører og teknikere
  • Frihed under ansvar og forventning om struktur og overblik
  • Varierede opgaver med mulighed for at påvirke processer
  • Et dedikeret team, der løfter i fællesskab og deler viden


Om dig

 

Vi søger en teknisk stærk profil, der trives i krydsfeltet mellem projekter og drift. Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og tager ansvar for at skabe fremdrift og sikre høj kvalitet i processerne. Du har en naturlig forståelse for safety og compliance, og du trives med at udarbejde tekniske beskrivelser og instruktioner.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har:

 

  • En teknisk uddannelse, for eksempel elektriker eller installatør
  • Erfaring fra større tekniske organisationer
  • Er fortrolig med dokumentation, instruktioner og procesbeskrivelser
  • Har god forståelse for safety first, Human Factors og compliance
  • Er samarbejdsstærk, struktureret og løsningsorienteret

 

Om ansøgningen

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Send den gerne snarest muligt og senest den 22. marts 2026. Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Casper Undith Elkær-Hansen, Teknisk Leder, på casper.elkaer-hansen@cph.dk eller Jonas Kimmer Jønsen, Teknisk Leder, på jonas.joensen@cph.dk.

 

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, kan du skrive til Rekruttering på hrm@cph.dk.

 

Det er en forudsætning at du har et gyldigt kørekort til kategori B.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen. Fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed. CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

Teknisk Koordinator

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  22/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH