Tekniker til lufthavnens brandtekniske områder
Københavns Lufthavn

Vil du være med til at sikre driften af nogle af Danmarks vigtigste brandtekniske anlæg? Hos Københavns Lufthavn søger vi en tekniker, der trives med tekniske udfordringer, ansvar og en hverdag, hvor sikkerhed altid kommer først.
Din nye rolle
Som Brandtekniker i Københavns Lufthavn spiller du en vigtig rolle i at sikre, at lufthavnens brandtekniske anlæg fungerer optimalt døgnet rundt. Du får en varieret hverdag med både planlagte vedligeholdelsesopgaver og akutte fejlsituationer, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere om at opretholde høj driftssikkerhed på tværs af lufthavnens faciliteter.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- Udførelse af lovpligtige egenkontroller, eftersyn og forebyggende vedligehold på brandtekniske anlæg, herunder ABA-, ARS-, ABV-, RVE-, AVA- og ABDL-anlæg.
- Fejlfinding og fejlretning ved driftsforstyrrelser og nedbrud for at sikre stabil og sikker drift.
- Planlægning og prioritering af vedligeholdelsesopgaver samt håndtering af akutte henvendelser og fejlmeldinger.
- Dokumentation og rapportering af udført arbejde i relevante systemer.
- Bidrag til udvikling og optimering af lufthavnens brandtekniske anlæg samt deltagelse i aflevering og idriftsættelse af projekter.
Din nye afdeling
En velfungerende lufthavn kræver en stærk og pålidelig infrastruktur. I Airport Infrastructure & Services sikrer vi drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de altid lever op til gældende krav og understøtter en effektiv drift.
Du bliver en del af et område med stor betydning for den daglige operation, hvor vi arbejder med både langsigtet planlægning og løbende vedligehold for at sikre stabile rammer for passagerer, flyselskaber og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af IPA, (Information Sys., Parking Sys. & Fire Prevention) hvor vi er 2 teams med i alt 16 medarbejdere. De to teams består af Elektronikværkstedet (Elnik – primært securityudstyr) og det brandtekniske område.
Du kan se frem til gode kolleger, hvor ambitioner, samarbejde og godt humør går hånd i hånd.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en el-teknisk baggrund og trives i en rolle, hvor du kombinerer teknisk ekspertise med god service og tæt samarbejde. Du motiveres af en varieret hverdag, tager ansvar for dine opgaver og bidrager aktivt til et positivt teammiljø.
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet elektriker eller har en tilsvarende el-teknisk baggrund med interesse for brandtekniske anlæg
- Har erfaring med service og vedligehold af brandtekniske installationer og gerne kendskab til røgudluftnings- og ABV-anlæg.
- Arbejder selvstændigt, er proaktiv og formår at prioritere opgaver i en travl hverdag.
- Er udadvendt, samarbejdsorienteret og har et stærkt servicegen over for både kolleger og interne kunder.
Har du derudover kørekort til kategori B og erfaring med almindelige IT-værktøjer, er det en klar fordel.
CPH som arbejdsplads
Tæt på driften – dér hvor det hele sker
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.
Du træder du ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, og hvor din indsats er afgørende for helheden.
Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter. Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Technical Manager, Jørgen Norby på joergen.nielsen@cph.dk.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 20. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
Vi skaber forbindelse til verden
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Tekniker til lufthavnens brandtekniske områder
Københavns Lufthavn