Tekniker til lufthavnens brandtekniske områder
Københavns Lufthavn

Nu har du chancen for at blive en del af et dedikeret og dygtigt team med stor faglig stolthed. Er du faglært inden for det el-tekniske område, og har du viden og interesse for brandtekniske anlæg, så er det dig vi rigtig gerne vil have som kollega.
Om at være brandtekniker i CPH
Som en del af drift- og vedligeholdelsesopgaverne i Københavns Lufthavn, vil en del af din dagligdag gå med at udføre planlagt og forebyggende vedligehold, og akut fejlretning, på vores brandtekniske anlæg, som omhandler bl.a. ABA-/ARS-/ABV-/RVE-anlæg, samt AVA- og ABDL-anlæg. Opgaverne udføres i tæt samarbejde med gode kollegaer og samarbejdspartnere på området. Du skal være indstillet på at arbejde ”bredt” på de brandtekniske anlæg.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Udførelse af lovpligtige egenkontrol og eftersyn af anlæg.
- Tilsikre der udføres fejlfinding samt fejlretning ved nedbrud.
- Sikre udførsel af planlagt vedligeholdelse og løbende prioritere akutte opgaver.
- Dokumentation og rapportering af reparationer og vedligehold via PC.
- Bidrage til den forsatte videreudvikling af lufthavnens brandtekniske udstyr og anlæg.
- Gennemgang ved afleveringsforretning af projekter.
- Afhjælpe fejl meldt ind via TOC (Technical Operations Center).
Om dig
Du går glad hjem fra arbejde og motiveres, når du har haft travlt og der har været frihed under ansvar. Du er god til selv at planlægge og prioritere opgaverne i din hverdag, og du husker at dele din viden med kollegerne - også når der er travlt.
Du er fagligt uddannet såsom elektriker eller lign, derudover ser vi gerne at du har:
- 1-3 års erfaring med service og vedligehold af brandtekniske anlæg
- En fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til geografien og områderne i CPH.
- Du er udadvendt, proaktiv, har et stort servicegen og rigtig gode samarbejdsevner.
- Gyldigt kørekort til B-kategori er et krav.
- Erfaring med Microsoft Office.
Vi sørger naturligvis for en god on-boarding, hvor du bl.a. via sidemandsoplæring bliver oplært i lufthavnens geografi og områder, de brandtekniske anlæg samt den organisation du vil indgå i. Oplæring og on-boarding vil være med fokus på procedurer og sikkerhed, så du er godt rustet til at arbejde sammen med dine kommende kolleger.
Om afdelingen
Du kan se frem til gode kolleger, hvor ambitioner, samarbejde og godt humør går hånd i hånd.
Dine nye kollegaer er en del af CMS (Commercial Maintenance Service), der er ansvarlig for de kommercielle tekniske vedligeholdelsesaktiviteter i CPH. I vores afdeling, IPA, (Information Sys., Parking Sys. & Fire Prevention) er der 2 teams med i alt 16 medarbejdere. De to teams består af Elektronikværkstedet (Elnik – primært securityudstyr) og det brandtekniske område. Du vil blive en del af det brandtekniske område.
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis
Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest søndag d. 8. marts 2026. Opstart er 1. maj 2026.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, så ring eller skriv gerne til Technical Manager, Jørgen Norby, telefon 21 45 69 01 eller via mail: joergen.nielsen@cph.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem, ikke pr. mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
Tekniker til lufthavnens brandtekniske områder
Københavns Lufthavn