Tekniker - Baggage Maintenance & Projects

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  26. mar. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

I Københavns Lufthavne (CPH) arbejder vi hver dag for, at passagerernes bagage kommer sikkert ud og hjem fra deres rejser. Som tekniker spiller du en vigtig rolle i at sikre stabil drift og høj kvalitet på lufthavnens bagageanlæg. Sammen med dine kolleger og samarbejdspartnere bidrager du til, at bagageanlægget fungerer effektivt og understøtter en god rejseoplevelse for mere end 32 millioner passagerer.

 

Om teamet

 

Du bliver en del af Baggage Maintenance and Projects (BMP), hvor du refererer til afdelingens sektionsleder og får 38 engagerede og fagligt stærke kolleger bestående af teknikere, specialister og projektledere. I teamet er der et godt fællesskab og en respektfuld omgangstone, og vi lægger stor vægt på samarbejde og på at levere kvalitet til groundhandlere, passagerer og airlines. Udover dine nærmeste kolleger i BMP bliver du også en del af den samlede bagageafdeling, Airport Baggage Services (ABS).

 

Om at være tekniker

 

Som tekniker arbejder du med drift og vedligehold af lufthavnens bagageanlæg i en hverdag, hvor kvalitet, stabilitet og problemløsning er i fokus. Du får en afvekslende rolle med ansvar for både den daglige drift, fejlretning, forbedringer og udvikling af anlægget.

 

Dine primære arbejdsopgaver er at:

 

  • Sikre drift og vedligehold af bagageanlægget
  • Udføre reparations- og fejlretningsopgaver
  • Bidrage med selvstændig problemløsning, optimering og udvikling
  • Deltage i projekter og forbedringer af bagageanlægget
  • Forebygge driftstop på anlægget gennem løbende forbedringer

 

Om dig

 

Du er nysgerrig og har lyst til at lære lufthavnens unikke udstyr og arbejdsgange godt at kende. Samtidig skaber du overblik og formår at løse dine opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger. Med fokus på høj kvalitet, god dialog og dine stærke samarbejdsevner bidrager du positivt til både opgaveløsningen og fællesskabet i teamet.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:

 

  • En fagteknisk uddannelse som f.eks. elektriker, industrielektriker, automatiktekniker, smed, maskinarbejder, Industritekniker eller tilsvarende
  • Erfaring med vedligeholdelse af maskinanlæg
  • Erfaring med fejlfinding og reparation af maskinanlæg
  • Gode IT-kundskaber

 

Det er en fordel, hvis du har en bred viden og erfaring fra produktion og vedligehold, gerne med kendskab til transportbånd og produktionsanlæg samt et kategori B kørekort.

 

Om os

 

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.

 

Ud over frokostordning og telefon tilbyder vi blandt andet:

 

  • Gratis parkering og cykelservice
  • Fysioterapi og træningsfaciliteter
  • Sundhedsforsikring – børn er dækket gratis.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 8. april.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Sektionsleder, Ameer Ali, på tlf. 26 77 91 92 eller mail til ameer.ali@cph.dk.  

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Tekniker - Baggage Maintenance & Projects

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist: 

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH