Technical Energy Specialist

Område:  Energioptimering
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  11. sep. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lufthavnen – en by i byen


I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel. 


Om Teamet


I Energy Management sikrer vi det energimæssige overblik over lufthavnen på tværs af CPH og for alle de aktører, som arbejder i lufthavnen. Energy Management er med til at sikre, at 2030 målsætningen om en Net Zero lufthavn bliver en realitet.


Vi har en ambitiøs målsætning om at skabe energibesparelser for 3 GWh årligt, og Energy Management afdelingen er omdrejningspunktet for denne indsats.


En af teamets hovedleverancer er at levere valide målerdata samt sikre det rette måleroverblik således, vi kan garantere korrekt energifakturering af vores kunder og styrke vores grundlag for en stærk energiledelse i visionen mod en emissionsfri lufthavn.


Rollebeskrivelse


Som den ene ud af snart fire Technical Energy Specialister er du med til at sikre fundamentet for valide energidata i energiledelsesarbejdet og det optimale grundlag for energifakturering af lufthavnens lejere. Sammen har I ansvaret for alle CPH’s målere i den daglige drift.


Som Technical Energy Specialist er du vores driftsspecialist indenfor målerdrifts-, data- og fjernaflæsningssystemer. Du arbejder i en administrativ funktion, hvor du er ansvarlig for at drive aktiviteter på tværs af projekter samt drift- og vedligeholdelsesopgaver. Du koordinerer aktiviteter og samarbejder tæt med både interne og eksterne aktører, der sikrer den kontinuerlige drift og vedligeholdelse af målerne.


Dine ansvarsområder er bl.a. at:

 

  • Holde overblikket, drifte og vedligeholde CPH’s ca. 4000 målere på el, vand, varme og køl.
  • Sikre en stabil og valid dataleverance på målere.
  • Vedligeholde CPH’s udskiftningsplan for udskiftning og verificering af målere.
  • Vejlede projekter i CPH omkring korrekt måling.
  • Klargøre og udlevere målere til entreprenører, projekter m.m.
  • Udføre og assistere med daglige driftsopgaver i energiteamet.
  • Drive energistyring gennem vores energistyringssystem EnergyKey.


Om dig


Du kommer med en praktisk og teknisk baggrund inden for tekniske installationer, gerne med erfaring inden for målerdrift. Du har en håndværksteknisk uddannelse f.eks. elektriker eller VVS. 


Det er en fordel, at du har erfaringer med Microsoft Office, såsom Word, Excel og Outlook. Din hverdag er præget af en administrativ og koordinerende tilgang, hvor en stor del af arbejdet foregår i vores energistyringssystem.


For at komme i betragtning forventer vi, at du:

 

  • Er uddannet elektriker eller VVS’er.
  • Har en faglig og teknisk forståelse for måling af energiarter.
  • Behersker dansk i skrift og tale, og at du også kan begå dig på engelsk.


Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning.
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs. Vi samarbejder for at nå vores mål.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne.


Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os cph.dk/job


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 


Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 20. november. Vedlæg gerne en kort motiveret ansøgning, men det vigtigste er et opdateret og fyldestgørende CV. 


Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Energichef, Head of Energy Management, Rasmus Lundsbjerg rasmus.lundsbjerg@cph.dk – 3176 5845.  


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse. En ren straffeattest og kørekort er ligeledes forudsætninger i stillingen.

Technical Energy Specialist

Område:  Energioptimering
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  20/11/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH