Task Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  8. apr. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvis du vil være med til at drive og holde styr på Danmarks 3. største Cisco-netværk i en hverdag, hvor opgaverne spænder lige fra stik til printere til datalinjer fra en radar, så har vi lige jobbet til dig.

 
I Københavns Lufthavne garanterer vi, at vores unikke rammer betyder, at du kommer i berøring med opgaver, du ikke ser andre steder. 


Hos os kan du den ene dag arbejde på de flotte trægulve i terminalerne og den næste dag løse opgaver ude på landingsbanerne eller andre steder i marken.


Om at være Task Manager
Som vores nye Task Manager understøtter du vores dygtige netværksteknikere i deres daglige virke. Du har ansvaret for bl.a. at holde styr på byggebestillinger i alle størrelser og sikre, at opgaver bliver fulgt helt til dørs hos vores leverandører. 


Når du er landet sikkert i dine kerneopgaver, vil du også have mulighed for flere hands-on-opgaver, at samarbejde med teknikere i marken med op patchning og andre løbende ad hoc-opgaver i netværksafdelingen.


Vi ser frem til, at du bidrager med at

 

  • Understøtte netværksteknikernes daglig drift
  • Holde overblik og styring på byggebestillinger og levering
  • Bestille og ajourføre netværksrelaterede ordrer
  • Sikre opfølgning og overblik over opgaver
  • Deltage i hands-on-opgaver rundt om på CPH’s arealer.


Du har fornøjelsen af at arbejde sammen med vores erfarne teknikere, som altid giver en hånd med, når du har brug for det, ligesom du vil have daglig kontakt med flere af vores underleveran-dører. Netværket er en forudsætning for næsten alt arbejde i CPH, så du stifter bekendtskab med en bred vifte af nye kollegaer og samarbejdspartnere.  


Om hvordan du lykkes i jobbet
Som vores nye kollega trives du i at indgå i en hverdag, hvor overblik og struktur er vigtige kompe-tencer, og hvor netop de kompetencer optimerer vores arbejde og giver mulighed for en varieret hverdag.  


Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du får indblik og forståelse for vores services, underleve-randører og procedurer, samt når du lærer vores teknikerne og underleverandørerne at kende og får etableret et godt samarbejde.


På den længere bane lykkes du, når du finder dig til rette og udvikler dig i Task Manager-rollen, optimerer på vores processer, og når du sammen med dit team skaber en smidig proces og det optimale set up for vores arbejde.


Du er måske uddannet It-supporter med viden omkring netværk, og har interessen for IT, men din vigtigste kompetence er at kunne holde overblik og struktur – også når vi til tider løber stærkt. 

 

Vi håber, at du har

 

  • Erfaring med at kommunikere, hvordan opgaver skal præsenteres for teamet.
  • Interesse for at have en bred vifte af opgaver.
  • Lyst til at være single point of contact, med støtte fra lederen.


Om afdelingen
Teamet består udover dig af teknikere og en IT Delivery Agent. Vi arbejder alle for en fælles høj faglighed, og for at holde vores alle sammes lufthavn i gang. 

 

I teamet er der en stor rejseglæde hos de fleste, og vi finder også en ølbrygger, en cykel entusiaster og en gamer eller 2. uanset om du har samme interesser eller helt andre, så glæder vi os til at lære dig at kende både fagligt og socialt. Vi har desuden en stor forsmag for kage og søde sager, der ofte er at finde i afdelingen. 


Om Thorbjørn din nye leder
Som leder lægger jeg vægt på åben dialog omkring det, der rører sig i teamet - teknisk, fagligt eller socialt.

Jeg går op i mine medarbejderes udvikling og lytter altid til, hvad du ønsker dig på den korte og lange bane. Jeg tror på, at det skaber den bedste motivation. 

 

Jeg arbejder for gode relationer og en god tone i teamet, såvel som ud af teamet, da det er min holdning, at relationer er grundstenen i god ledelse og et velfungerende team.


Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver
  • Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 30. april 2025.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Manager Thorbjørn Holm Schmidt  2515 0125 -a thorbjoern.schmidt@cph.dk


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse. 


Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk, både skriftligt og mundtligt.

Task Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  30/04/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH