Talent & Leadership Consultant

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  20. okt. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lufthavnen – en by i byen

 

I Københavns Lufthavn A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

 

I People-funktionen arbejder vi målrettet på at gøre det enklere, bedre og mere sammenhængende at være leder og medarbejder i CPH. Vi skaber tydelighed og leverer de rette værktøjer, så alle kan lykkes i deres roller.

 

”Jeg ser en unik mulighed for, at Talent & Leadership-teamet kan være med til at muliggøre strategien og forme fremtiden for CPH. Vores mål er at skabe en bæredygtig, inkluderende og performende kultur, hvor alle føler sig værdsat, udviklet og engageret i vores fælles succes.” (Bettina Hassing, Head of Talent & Leadership)

 

Beskrivelse af Team

 

Talent & Leadership-funktionen understøtter organisationen med initiativer, der udvikler ledelse, talent og kultur for at supportere eksekveringen af CPH’s strategi.

 

Som en del af funktionen Attract & Grow samarbejder vi tæt med Talent Acquisition og People Business Partners om at skabe en sammenhængende medarbejderrejse, fra rekruttering til udvikling. Vi arbejder for, at alle nye medarbejdere og ledere får en stærk start, og at læring og udvikling er en naturlig del af CPH’s kultur.

 

Rollebeskrivelse

 

Som Talent & Leadership Consultant får du en vigtig rolle i at udvikle og drive programmer, der former fremtidens talenter og ledere i CPH. Du får ansvar for både egne initiativer og indgår i fælles projekter, hvor du samarbejder med kollegaer i People og bredt i organisationen for at skabe læring, engagement og udvikling.

 

Dine primære ansvarsområder omfatter:

 

  • Udvikling og drift af Early Careers-programmer med det formål at tiltrække, onboarde og udvikle lærlinge, elever og graduates
  • Koordinering af programforløb, rotationer og netværksaktiviteter, så deltagerne får et stærkt lærings- og udviklingsmiljø
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og interne partnere om læringsplaner og udviklingsinitiativer
  • Bidrag til Talent Development- og Leadership-aktiviteter på tværs af CPH som fx et Development Centre
  • Facilitering af workshops, træningsforløb og læringssessioner, der udvikler både medarbejdere og ledere

 

Om dig

 

Du brænder for at udvikle mennesker og skabe læringsoplevelser, der gør en forskel i hverdagen. Du trives i en rolle, hvor du kombinerer projektledelse, relationer og facilitering og du motiveres af at se andre lykkes.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du:

 

  • Har 3–5 års erfaring fra Learning & Development, Talent Management eller Leadership Development i en kompleks organisation
  • Har erfaring med early career-programmer og læringsforløb tilpasset forskellige målgrupper på tværs af funktioner, faggrupper og arbejdsformer, der favner både drifts, service- og kontoransatte.
  • Er en stærk projektleder, der kan skabe struktur, overblik og fremdrift
  • Har gode samarbejdsevner og formår at skabe tillid og energi i samarbejdet med ledere og kolleger på tværs
  • Kommunikerer klart, inspirerende og professionelt – både i præsentationer, træningsmaterialer og i dialog
  • Er en dygtig facilitator og coach, der skaber engagement og refleksion
  • Arbejder datadrevet og bruger feedback og evalueringer til løbende forbedring
  • Er certificeret i en eller flere testværktøjer til udvikling af ledere og teams

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen. Fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 9. november 2025.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Bettina Hassing, Head of Talent & Leadership, People på bettina.hassing@cph.dk.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Talent & Leadership Consultant

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  09/11/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH