Sygeplejerske til lufthavnens Health Management Team
Københavns Lufthavn

Brænder du for medarbejdertrivsel og sundhed? Så har du nu mulighed for at blive en del af et engageret og fagligt stærkt team, der arbejder målrettet med at reducere sygefravær, støtte medarbejdere i en tryg og bæredygtig tilbagevenden til arbejdet og styrke det sundhedsfremmende fokus i CPH.
Hos os sætter vi mennesket i centrum og prioriterer det forebyggende arbejde højt, fordi vores fælles mission er at skabe en sundere og mere bæredygtig arbejdsplads.
Rollen
Dine primære arbejdsopgaver vil være fraværsopfølgning i henhold til CPH’s sygefraværspolitik. Det indebærer gennemførelse af omsorgs- og afklarende samtaler i tæt samarbejde med medarbejderens nærmeste leder, hvor fokus er på trivsel, støtte og en bæredygtig tilbagevenden til arbejdet. Det forebyggende arbejde vægtes højt, og samtalerne bruges aktivt til at identificere behov for tidlig indsats og støtte.
Du vil have løbende kontakt med medarbejdere under sygdom, fra sygemelding til fuld eller delvis tilbagevenden, uanset fraværets varighed. I denne periode gennemfører du omsorgssamtaler både telefonisk og ved fysiske møder og fungerer som en tryg og professionel sparringspartner for medarbejderen.
En vigtig del af rollen er at rådgive, vejlede og coache medarbejdere i sundhedsfaglige spørgsmål, både store og små, så de oplever sammenhængende og kvalificeret støtte under og efter et sygdomsforløb.
Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem 8-16, med ca. 6 planlagte vagter i ydre tidsrummene 6-14 og 12-21 på en måned.
For at komme i betragtning forventer vi, at du har:
- bred faglig baggrund som sygeplejerske
- minimum 5 års klinisk erfaring
- erfaring med at afholde svære samtaler, både telefonisk og fysisk
- erfaring med forebyggende tiltag indenfor sundhed og trivsel
- arbejdet med administrative opgaver og erfaring med Microsoft Office
- erfaring med psykisk arbejdsmiljøarbejde
Teamet
Vi er et godt lille team på 7, som alle har en sundheds – eller socialfaglig baggrund, og vi arbejder sammen på tværs af vores kompetencer og nyder at sparre og hjælpe hinanden.
Om ansøgningen
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 25. maj 2026. Vi gennemgår løbende og ansætter når den rette kandidat lander i indbakken.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Manager, Head Health Management & workspace, Birgitte Søhus på mailadresse BIRGITTE.SOEHUS@CPH.DK
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job
Sygeplejerske til lufthavnens Health Management Team
Københavns Lufthavn