Studentermedhjælper - Procurement
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavn (CPH) køber vi ind til en forretning, der har behov for alt fra brandbiler, flybroer og rengøringsmidler til IT-systemer, serviceaftaler og store byggeprojekter. Alt sammen for at sikre både den daglige drift og langsigtede udvikling af CPH.
Derfor søger vi nu en studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med mange forskellige discipliner inden for indkøb og blive en aktiv del af teamets opgaveløsning, der er afgørende for at holde Nordens største lufthavn i gang.
Om teamet
Procurement sikrer professionelt og ansvarligt indkøbsarbejde i CPH gennem både EU-udbud og mindre konkurrenceudsættelser. Vi arbejder med en sund kommerciel dømmekraft og er en strategisk partner til forretningen, hvor vi driver kvalitet, effektivitet og innovation med målet om at ”enable us to connect the world, delight passengers, and reach our Net-Zero destination”
Vi er et team på 14 kolleger bestående af erfarne Category- og Sourcing Managers samt vores Procurement Operation-funktion. Hos os er der god energi, stærk holdånd og plads til forskellighed. Tonen er uhøjtidelig, og der er altid plads til et godt grin.
Om at være Studentermedhjælper i Procurement
Som Studentermedhjælper i Procurement har du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med analyse, data og overblik og understøtter de mange forskellige discipliner i procurementfunktionen. Dine opgaver kræver både fordybelse og blik for helheden, og du kommer tæt på en vigtig funktion i forretningen.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Udtrække og bearbejde spenddata samt opdatere rapporterings- og savingsoverblik
- Researche på leverandører og markeder
- Understøtte Category Managers i deres daglige opgaver
- Analysere indkøbsordrer løbende og sikre compliance
- Bidrage til forbedring og standardisering af procurementprocesser
- Hjælpe med præsentationer og beslutningsmateriale
Om dig
Du trives i en hverdag, hvor to dage aldrig er ens. Du er dygtig til arbejde i Excel, formår at arbejde struktureret med data og analyser, ligesom du har blik for hvordan data kan anvendes i beslutningstagning. Du sætter dig grundigt ind i dine opgaver, følger dem til dørs og bruger aktivt den viden og sparring, der er i teamet. Samtidig er du god til at samarbejde og kommunikere og bidrager naturligt til et velfungerende fællesskab.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. inden for erhvervsøkonomi, supply chain, HA, cand.merc. eller en beslægtet retning.
- Har erfaring med tal, data og Excel og kan skabe overblik og struktur i store datamængder
- Ved at fordybelse og kvalitet er vigtigere end “hurtige løsninger”
- Har interesse for indkøb, forretning og analyse
- Er nysgerrig og har lyst til at omsætte din viden til praksis i en professionel procurement‑afdeling
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Herudover tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 24. maj.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Category Manager, Yakup Yigit Bardakci på mail yakup.bardakci@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Studentermedhjælper - Procurement
Københavns Lufthavn