Studentermedhjælper - Finance Services

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Opslagsdato:  23. mar. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I Nordens største lufthavn spiller Finance Services (FSS) en vigtig rolle i at sikre rettidig og korrekt håndtering af vores finansielle processer. Som studentermedhjælper i FSS arbejder du helt tæt med interne og eksterne samarbejdspartnere i et dedikeret og samarbejdsorienteret team og bidrager til, at sikre korrekte tal bag lufthavnens drift.

 

Om teamet

 

Du bliver en del af Finance Services, som har ansvaret for lufthavnens bogføring. Vi er et dedikeret team med højt humør og stor faglighed, der får tingene til at ske i fællesskab. Vores baggrunde og aldre spænder bredt, og netop den forskellighed gør vores fællesskab stærkt. Vi passer godt på hinanden og går op i at levere en god service til vores interne og eksterne samarbejdspartnere, og vi glæder os til at byde dig velkommen ombord.

 

Om at være studentermedhjælper i FSS

 

Som studentermedhjælper i FSS supporterer du vores kreditor team, der hvert år håndterer omkring 40.000 leverandørfakturaer samt interne udlægsrapporter. Med dit blik for detaljen og det gode samarbejde er du en vigtig del af den daglige drift og bidrager til, at vores processer kører effektivt og præcist.

 

Vi glæder os til, at du bidrager med at:

 

  • Behandle fakturaer og kreditnotaer i vores fakturabehandlingssystem Tradeshift
  • Håndterer rejseafregninger i Concur
  • Besvare henvendelser i en fælles mailboks og tager telefonen med et smil
  • Gennemgå rykkere og kontoudtog fra leverandører
  • Lukke brugere for fratrådte medarbejdere i relevante systemer

 

Vi forestiller os, at du har mulighed for at investere ca. 10-15 timer om ugen i jobbet. Vi er naturligvis fleksible omkring dine eksamener og ferie.

 

Om dig 

 

Du har interesse for økonomi og for de processer, der får tingene til at spille bag kulisserne, og du er nysgerrig på at lære mere i praksis. Med din naturlige evne til at samarbejde bidrager du positivt til teamet og skaber gode relationer til dine kolleger. Som studentermedhjælper trives du i en hverdag hvor struktur, præcision og ansvarlighed er afgørende, også når opgaverne er rutineprægede. Du skaber overblik, har øje for detaljen og arbejder målrettet og proaktivt med dine opgaver. Samtidig tager du initiativ, følger opgaverne helt til dørs og du tøver ikke med at bringe idéer på banen, så vi kan gøre det endnu bedre.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du:

 

  • Er i gang med en finans- eller regnskabsmæssig uddannelse f.eks. Finansøkonom, HA eller lignende
  • Har stor interesse for økonomi
  • Kommunikerer let og professionelt på både dansk og engelsk
  • Er vant til at bruge Office-pakken og har mod på at arbejde i forskellige systemer

 

Om os | Hvad tilbyder vi

 

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.

 

Herudover tilbyder vi blandt andet:

 

  • Gratis parkering og cykelservice
  • Fysioterapi og træningsfaciliteter
  • Sundhedsforsikring

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 12. april.

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til kreditorteamet på kreditor@cph.dk.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Studentermedhjælper - Finance Services

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Ansøgningsfrist:  12/04/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH