Studentermedarbejder - Tekniske data

Område:  Administrative
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Opslagsdato:  5. mar. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Bagage Automation - BAU
I BAU har vi ansvaret for de softwareløsninger og systemer, der styrer bagageanlægget i lufthavnen. Vores arbejde spænder fra at sikre en stabil og effektiv drift i hverdagen til at implementere nye teknologiske løsninger, som fremtidssikrer bagagehåndteringen.

 

Det, vi laver, har direkte betydning for både passageroplevelsen og vores kollegaers arbejdsmiljø. Derfor arbejder vi målrettet, nysgerrigt og systematisk for hele tiden at forbedre vores systemer. Vores mål er enkelt: at bagagen kommer frem – til tiden, hver gang.

 

Fremadrettet vil vi fortsætte med at udforske og udnytte nye teknologier, som kan gøre bagagens rejse gennem anlægget endnu mere stabil, effektiv og intelligent.

 

Studentermedarbejder i BAU
Som studentermedarbejder i BAU ser vi frem til, at du hjælper med at


✈️Opbygge og strukturere BIM modellen for bagageanlægget, herunder gruppere båndsegmenter og sikre korrekt ID struktur i Revit
✈️Validere modellen op mod det installerede anlæg ved at gennemgå båndsektioner og eltavler fysisk i lufthavnen
✈️Indsamle tekniske data om conveyors, motorer, tavler og styringer og registrere dem systematisk i Excel
✈️Sikre at egenskaber, navne og placeringer i modellen stemmer overens med virkeligheden og eksisterende dokumentation
✈️Skabe et brugbart datagrundlag til analyser og fremtidig vedligeholdelse af anlægget.

 

Om dig

  • Du er i gang med en relevant IT, teknisk eller ingeniørmæssig uddannelse
  • Du har interesse for tekniske systemer og lyst til at forstå, hvordan ting hænger sammen i praksis.
  • Din arbejdsstil kendetegnet ved at være selvstændig og systematisk med opgaver, der kræver tålmodighed og struktur.

 

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, hvor du er fysisk til stede i lufthavnens bagageområde.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du 


•    Har erfaring med Excel, herunder formler, filtrering og systematisk dataregistrering
•    Tidligere har løst opgaver, hvor kvalitet og præcision var vigtigere end tempo
•    Minimum er påbegyndt bacheloruddannelse inden for relevant IT eller teknisk retning.


Sidst men ikke mindst er det en fordel hvis du har arbejdet med BIM, Revit eller 3D modeller gennem studie eller projekter.

 

Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 22. marts 2026. Vi gennemgår løbende og ansætter når den rette kandidat lander i indbakken.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


 
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Sektionsleder, Jannick Rasmussen - jannick.rasmussen@cph.dk. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job


Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel. 

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads
•    Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder! 
•    Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
•    Godt kollegaskab og altid positiv stemning
•    Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
•    Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed  
•    CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

 

Studentermedarbejder - Tekniske data

Område:  Administrative
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Ansøgningsfrist:  22/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH