Specialarbejder til lufthavnens vedligeholdelses team

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  24. apr. 2024
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Specialarbejder, der er med til at sikre en effektiv drift af Københavns Lufthavn 24 timer i døgnet.

 

I Field & Maintenance Service (FMS) sørger vi for, at lufthavnens udendørs arealer på mere end 500 hektar bliver vedligeholdte, og at vores materiel fungerer. Om sommeren slår vi græsset, og om vinteren rydder vi sneen, så flyene til hver en tid kan lette og lande fra Københavns Lufthavn. 

 

Har du lyst til at være en del af hverdagen i FMS, så har vi to ledige og spændende jobs, som helt sikkert er noget for dig! Vi søger nemlig lige nu en specialarbejder med erfaring indenfor vedligehold af vores udendørsarealer/gartneropgaver, og en specialarbejder med erfaring indenfor renovationskørsel.

 

Om at være Specialarbejder | Turnusvagter – Erfaring - Kørekort 
Vi er i drift døgnet rundt alle årets dage, så du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet inklusive weekender i en fastlagt sommer- og vinterturnus. Du vil ligeledes indgå i hjemmevagter, hvor du skal kunne være i Københavns Lufthavne, Kastrup, inden for max. 1 time fra opkald.  

 

Som Specialarbejder indenfor vedligehold, vil de typiske arbejdsopgaver være:

 

  • græsslåning (vedligehold af vores grønne områder)
  • snerydning
  • lodskørsel 
  • renovation mm.
  • forefaldende arbejde
  • faglig stolthed
  • god kollega
  • robust fysik
  • basalt engelskniveau både skrift og tale

 

Det er selvfølgelig vigtigt, at du har lyst til at deltage i de kurser, der er nødvendige for at kunne udføre dit arbejde. Det er desuden en fordel, at du har:

 

  • kørekort til personbil og til lastbil over 3500 kg
  • sprøjtecertifikat
  • uddannet grøn anlægsgartner 
  • erfaring med entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner og gerne rendegraver
  • godt kendskab til Microsoft Office
  • taler engelsk så godt, at du kan hjælpe de passagerer, du møder på din vej.

 

Da jobbet er fysisk krævende, er det vigtigt, at du er i god fysisk form.

 

Som Specialarbejder med speciale indenfor renovationskørsel vil dine opgaver være:

 

  • kørsel af forskellige skralderuter
  • containerkørsel
  • forefaldende arbejde
  • god kollega
  • robust fysik
  • basalt engelskniveau i både skrift og tale
  • viden om affaldssortering

 

Om hvordan du lykkes i jobbet | Udadvendt– initiativer - positiv
Ligesom dine kommende kolleger sætter du en ære i at løse de mange opgaver på en professionel og kompetent måde, og du trives med en frisk og uformel omgangstone. Vi tror på, at det falder dig ganske naturligt at være både udadvendt og serviceminded. Derudover er det vigtigt, at du er omstillingsparat, da det til tider kan være en meget hektisk hverdag.

 

Indledningsvist skal du lære driften i en lufthavn at kende – derfor er det en fordel men ikke et krav at have lufthavns kendskab.

 

Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du udviser engagement og lyst til at lære. Når du møder ind hver dag med en positiv indstilling.

 

På den længere bane lykkes du når, du er blevet fortrolig med de mange opgaver og selv udviser initiativer.

 

Om afdelingen/kollegerne | Stærkt sammenhold – hjælper hinanden
Du bliver en del af et velfungerende team på 95 medarbejdere, der er meget forskellige, hvilket vi ser som en stor styrke, da vi er rigtig gode til at hjælpe og løfte hinanden.

 

Vi går i 24/7 drift i al slags vejr, og derfor betyder et stærkt sammenhold meget for os. Vi passer på hinanden, og er mere end bare kolleger.

 

Om dine teamledere | Daglig driftsledelse – fast personaleleder 
I FMS er der 10 teamledere, som på dagen fordeler arbejdsopgaverne. En af disse teamledere vil være din faste personaleleder som er den du f.eks. vil afholde udviklingssamtaler med.


Om os | Hvad kan vi tilbyde 

I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

 

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 17. maj 2024, da vi løbende inviterer til samtaler og forventer at holde samtaler maj/juni 2023, Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til teamleder Lasse Wahl Hansen når det kommer til stillingen omkring vedligehold/gartneropgaver, lasse.hansen@cph.dk – eller vedrørende stillingen som medarbejder til renovationsholdet til teamleder jesper.schroeder@cph.dk

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse. Kørekort og ren straffeattest er ligeledes forudsætninger i stillingen.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk-  både skriftligt og mundtligt.

 

Specialarbejder til lufthavnens vedligeholdelses team

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  17/05/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to at better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH