Specialarbejder med erfaring i vejmarkering og opstribning

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  22. okt. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I Københavns Lufthavn spiller specialarbejdere en central rolle i at sikre, at fly sikkert kan lette og lande døgnet rundt, året rundt. Vi søger nu en specialarbejder med erfaring inden for vejmarkering og opstribning, som vil være med til at sikre, at vores baner, rulleveje og øvrige arealer altid fremstår tydeligt markerede og i topstand.

  

Din nye stilling

 

Som specialarbejder med speciale inden for vejmarkering og vejstriber får du en central rolle i vedligeholdelsen og fornyelsen af lufthavnens markeringer. Du arbejder både på egen hånd og i tæt samarbejde med dine kolleger, og din indsats har direkte betydning for sikkerheden på airside og landside.

 

Som specialarbejder med speciale indenfor vejmarkering og vejstriber vil dine opgaver være: 

 

  • Vedligehold af malerarbejde på belægninger
  • Ny maling af vejbelægninger på baner, rulleveje og standpladser, samt almindelige veje
  • Andre forefaldende dagmarkeringsopgaver (vejmaling)
  • Let vedligehold af maskiner

 

Vi er i drift døgnet rundt alle årets dage, så du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet, inkl. weekender i en fastlagt sommer- og vinterturnus. Du vil ligeledes indgå i hjemmevagter, hvor du skal kunne være i Københavns Lufthavn inden for 1 time fra opkald.  

 

Din nye afdeling

 

En velfungerende lufthavn er afhængig af en driftssikker og robust infrastruktur. Airport Infrastructure & Services (AIS) sikrer drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de altid lever op til gældende krav og understøtter en effektiv drift.

 

Field & Maintenance Service er en del af AIS. Vi sørger for, at lufthavnens udendørs arealer på mere end 500 hektarer bliver vedligeholdt, at vores materiel fungerer, og at vores vejmarkeringer altid er synlige. Om sommeren slår vi græsset, og om vinteren rydder vi sneen, så flyene til hver en tid kan lette og lande fra Københavns Lufthavn. 

 

Om dig

 

Ligesom dine kommende kolleger har du en høj faglig stolthed, er praktisk anlagt og sætter en ære i at løse dine opgaver på en professionel og kompetent måde. Du lægger vægt på både kvalitet, præcision og detaljer. Det er herudover vigtigt, du er omstillingsparat, da hverdagen til tider er travl. Desuden er du en god kollega, og det falder dig naturligt at være både udadvendt og serviceminded.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har:

 

  • Kendskab til opstribning med Thermoplast og de danske vejregler
  • Kendskab til trafikmarkering og har arbejdet med bemaling på belægninger, herunder veje og p-pladser samt andre forekommende bemalingsopgaver
  • Gode samarbejdsevner og kan levere præcision i kilometervis
  • Gyldigt kørekort til lastbil + anhænger
  • Godt kendskab til Microsoft Office
  • Taler flydende dansk og kan føre en almindelig samtale på engelsk

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her bidragertusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder tilat holde lufthavnen i gang –døgnet rundt, året rundt. Du træder du ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og professionalisme, hvor din indsats er afgørende for helheden.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter. Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og inspirerende fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter. 

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Per Joost på per.joost@cph.dk

 

Du bedes både uploade CV (uden billede) og ansøgning.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage dit CV, som du bedes sende snarest muligt og senest den 5. november 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Specialarbejder med erfaring i vejmarkering og opstribning

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  05/11/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH