Servicemedarbejder - We Park, You Fly

Område:  Kundeservice
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Opslagsdato:  22. apr. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I Københavns Lufthavn (CPH) er en smidig og tryg rejseoplevelse afgørende for, at hverdagen for de rejsende fungerer effektivt fra ankomst til afrejse. Vi søger nu medarbejdere til projektet We park, you fly, som skal være med til at give passagererne en professionel, bekvem og serviceminded oplevelse, når de afleverer og får udleveret deres bil ved terminalen.

 

Om teamet

 

Parking, Taxi & Passenger Service (PTP) har ansvaret for at sikre et effektivt og trygt flow for passagerer i og omkring lufthavnen. Afdelingen håndterer drift og service i forbindelse med parkeringsanlæg, taxiområder og passagerassistance og spiller en central rolle i den samlede passageroplevelse.

 

Med We park, you fly tilbyder vi en service, der gør rejsen lettere og mere bekvem for passagererne ved, at de kan aflevere bilen direkte ved terminalen og få den tilbage igen ved hjemkomst.

 

Om at være Servicemedarbejder i PTP

 

Som Servicemedarbejder i We park, you fly er du med til at skabe en effektiv, tryg og professionel serviceoplevelse for de rejsende. Du møder passagererne ved terminalområdet, tager imod deres bil og sikrer, at hele forløbet opleves smidigt, venligt og professionelt. I rollen kombinerer du kundeservice med selvstændig opgaveløsning, og det kræver, at du trives i en drift, hvor tempoet kan være højt, og hvor en høj servicekvalitet er afgørende.

 

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

 

  • Modtage passagerer og deres biler ved terminalområdet
  • Køre og parkere biler sikkert i lufthavnens parkeringsanlæg
  • Hente og levere biler tilbage til passagerer ved ankomst
  • Sikre en professionel, venlig og tryg serviceoplevelse
  • Løse opgaver selvstændigt i en drift med højt tempo

 

Stillingen er tidsbegrænset og dækker følgende perioder:

 

  • 2. juli – 28. juli 2026 (alle dage)
  • 5. september – 27. september 2026 (weekender)
  • 8. oktober – 20. oktober 2026 (alle dage)

 

Arbejdet er tilrettelagt i skiftende vagter:

 

  • 04:00 – 12:15
  • 12:00 – 20:15
  • 20:00 – 04:15

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan arbejde på alle vagttyper og i alle ovenstående perioder.

 

Timelønnen er 182,6 kr. i timen plus aften-, weekend- og nattillæg samt pension.

 

Om dig

 

Du har en naturlig serviceorienteret tilgang og forstår, at den gode oplevelse ofte ligger i den professionelle og trygge kontakt med passageren. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og bevarer overblikket i en hverdag, hvor tempoet kan skifte hurtigt. Samtidig er du fleksibel, mødestabil og opmærksom på, at både samarbejde og god kommunikation er afgørende i en drift, hvor mange ting skal spille sammen.

 

Du er rutineret bag rattet og føler dig tryg ved at køre forskellige typer personbiler med både manuelt- og automatgear. Du møder passagerer og kolleger med en professionel fremtoning og kan kommunikere klart på både dansk og engelsk.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:

 

  • Gode kommunikative evner på dansk og engelsk
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i en drift med højt tempo
  • Gode samarbejdsevner og en professionel fremtoning
  • Gyldigt kørekort (kategori B) til manuelt gear
  • Mulighed for at arbejde i skiftende vagter (dag, aften og nat) i hele ansættelsesperioden

 

Erfaring med kundeservice er en fordel.

 

Om os | Hvad tilbyder vi?

 

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.

 

Herudover tilbyder vi blandt andet:

 

  • Gratis parkering og cykelservice
  • Fysioterapi og træningsfaciliteter
  • Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne hurtigst muligt, dog senest d. 3. maj.

 

Er du blandt de kandidater, der går videre i processen, inviteres du til en rekrutteringsdag, der forudsætter fysisk tilstedeværelse. Rekrutteringsdagene vil blive afholdt d. 28/4, 7/5 og 13/5. Det er et krav, at du deltager i én af rekrutteringsdagene for at komme i betragtning til jobbet.

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Associate Manager Ferry Adler på ferry.adler@cph.dk.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Servicemedarbejder - We Park, You Fly

Område:  Kundeservice
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Ansøgningsfrist: 

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH