Serviceassistent

Område:  Administrative
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  3. sep. 2026
 

 

Facility Services - Intern Service

 

Kastrup

 

Brænder du for at levere service i topklasse, og trives du i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader?

 

Som Serviceassistent i CPH bliver du en vigtig del af den daglige service, der får arbejdsdagen til at fungere for kolleger og gæster på tværs af lufthavnen. Du får en alsidig rolle med ansvar for alt fra mødeservice og gæstemodtagelse til koordinering af interne serviceopgaver. Samtidig bliver du en del af et team, hvor samarbejde, godt humør og høj service er en naturlig del af hverdagen.

 

Din nye rolle

 

Som Serviceassistent er du med til at sikre en professionel og velfungerende serviceoplevelse for medarbejdere og gæster i CPH. Du bliver en del af Intern Service, hvor fleksibilitet, overblik og en serviceminded tilgang er afgørende for at lykkes.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Klargøre mødefaciliteter, herunder IT-udstyr
  • Servicere mødelokaler med servering og afrydning
  • Vedligeholde kaffemaskiner, tekøkkener og fællesområder
  • Håndtere opvask og lettere serviceopgaver i køkkenerne
  • Bestille varer og sikre orden i kontorartikeldepoter
  • Koordinere og vedligeholde CPH's personalebiler
  • Assistere i receptionen og modtage gæster ved behov

 

Din nye afdeling

 

Den daglige afvikling af flytrafikken og passagerernes rejse gennem lufthavnen er kernen i Operational Airport Services. Vi sikrer, at flyoperationer, bagage, service og rengøring fungerer effektivt og sikkert, så driften hænger sammen fra start til slut. Du bliver en del af et område, hvor vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for både passagerer og medarbejdere.

 

Inden for Operational Airport Services bliver du en del af Facility Services, som understøtter den daglige drift med service- og facilitetsløsninger på tværs af CPH. Mere specifikt bliver du en del af Intern Service, et team på fem dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at levere høj service og skabe velfungerende rammer for hverdagen i lufthavnen.

 

Om dig

 

Du motiveres af at hjælpe andre og trives i en rolle, hvor ingen dage er helt ens. Samtidig arbejder du struktureret og tager ansvar for dine opgaver.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har erfaring fra servicebranchen og et stærkt servicegen
  • Er professionel, ansvarsbevidst og serviceminded
  • Trives med teamwork og arbejder effektivt og struktureret
  • Kan kommunikere på dansk og gerne engelsk
  • Har kørekort og grundlæggende IT-kompetencer i fx Outlook, Word og mobilapplikationer
  • Bidrager med positiv energi og godt humør i hverdagen

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling. I mere end 100 år har vi forbundet mennesker og kulturer og er en vigtig del af Danmark som internationalt knudepunkt. Samtidig udvikler vi fremtidens lufthavn med fokus på digitalisering, grøn omstilling og tæt samarbejde.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du bliver en del af et uformelt og motiverende arbejdsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde og høj service. Vi tilbyder en varieret arbejdsdag, hvor du arbejder tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger.

 

Arbejdstiden ligger primært på hverdage mellem kl. 07.00 og 16.00, og der kan forekomme mødeaktiviteter uden for normal arbejdstid.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Bettina Kahr Harnum på bettina.kahr@cph.dk eller telefon 27 12 72 72. Vær opmærksom på, at der ikke besvares spørgsmål om status på rekrutteringen.

 

Vi ser frem til at modtage dit CV og din ansøgning. Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 23. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Serviceassistent

Område:  Administrative
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  23/09/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH