Senior Talent & Leadership Partner
Københavns Lufthavn

Vil du være med til at forme fremtidens lederskab og talentudvikling i en af Danmarks mest kendte og mest driftsintensive virksomheder?
Hos CPH Lufthavnene er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Vi står midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med høj trivsel og dybt forankret ansvarsfølelse overfor både samfund og medarbejdere.
Vores strategi for 2025–2028, Simpler, Better, Together, fungerer som vores kompas mod en fremtid, hvor vi ikke blot når vores forretningsmål – men gør det med afsæt i vores værdier og kultur. Vi har en klar ambition om at tiltrække de bedste talenter, udvikle dem og skabe en arbejdsplads, hvor vi sammen driver innovation, vækst og bæredygtig succes – uanset om man arbejder i frontlinjen eller i supportfunktioner.
“I People-funktionen arbejder vi målrettet på at gøre det enklere, bedre og mere sammenhængende at være leder og medarbejder i CPH. Vi skaber tydelighed og leverer de rette værktøjer, så alle kan lykkes i deres roller. Jeg ser en fantastisk mulighed for, at Talent Development & Leadership-teamet kan være med til at forme fremtiden for CPH midt i vækst, digitalisering og grøn omstilling. Vores mål er at skabe en bæredygtig, inkluderende og performende kultur, hvor alle føler sig værdsat, udviklet og engageret i vores fælles succes.”
(Lea Green Pein, Senior Director, Attract & Grow)
Om rollen som Senior Talent & Leadership Partner
Du refererer ind til Head of Talent Development & Leadership, som sammen med Talent Attraction-teamet og vores People Business Partners danner funktionen Attract & Grow. Som Senior Talent & Leadership Partner er du en af nøglespecialisterne i teamet og får ansvar for at omsætte strategi til konkret adfærd, læring og udvikling – med blik for både driftsvilkår og forretningens langsigtede mål.
Du vil designe, facilitere og implementere initiativer, der styrker både talentudvikling og lederskab på tværs af hele CPH – fra værksteder og terminaler til kontorer og mødelokaler. Du skal med andre ord kunne skabe læringsrejser, der favner både den erfarne håndværker, der ønsker ny energi og faglig stolthed, og den nye leder med ambitioner om at vokse.
I rollen vil du bl.a.
- Udvikle og facilitere effektfulde træningsforløb og læringsrejser for ledere og talenter – på tværs af funktioner, faggrupper og erfaring
- Omsætte vores nye Leadership Principles til praksis i tæt samarbejde med forretningen
- Videreudvikle og implementere vores Talent Development-portefølje
- Arbejde med læring, adfærdsdesign og effektmåling – med udgangspunkt i forskellige medarbejdergruppers behov og vilkår
- Understøtte arbejdet med DEI (Diversity, Equity & Inclusion), Talent Review og onboarding
- Være en aktiv sparringspartner for lederne og sikre lokal forankring af centrale initiativer i både driften og kontororganisationen
Om dig
Du er en erfaren facilitator og formidler, som brænder for at udvikle mennesker og skabe læring, der gør en reel forskel i hverdagen – uanset om man sidder bag en skærm, styrer en gravemaskine eller leder et team på tværs. Du har erfaring med at tilpasse læringsdesign og udviklingsindsatser til forskellige målgrupper og vilkår – og forstår, at karriere og udvikling ser forskellig ud for forskellige faggrupper og generationer.
Du trives i krydsfeltet mellem struktur og innovation og har blik for, hvordan man skaber udvikling i en organisation, hvor driftsopgaven er altafgørende, og læring skal kunne ske både i momentet og på den lange bane.
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med Learning & Development, Leadership Development eller Talent Management – gerne i større, komplekse organisationer
- Er en stærk facilitator, som kan skabe energi og engagement i rummet – både for ledere og medarbejdere i driften
- Har erfaring med at skræddersy læringsdesign, der skaber værdi i praksis og respekterer forskellige arbejdsformer og udviklingsbehov
- Arbejder datadrevet og bruger feedback og målinger til løbende forbedring
- Har indsigt i eller nysgerrighed på DEI og lyst til at bidrage til en inkluderende kultur
- Tænker helhedsorienteret og samarbejder tæt med kolleger og ledere i hele organisationen
Vi tilbyder
- En central rolle i en virksomhed med ambitiøse vækstplaner og en klar grøn retning
- Muligheden for at forme og drive CPH’s talentstrategi og ledelsesudvikling – på tværs af hele huset
- Et passioneret og tæt samarbejdende People-team, der arbejder for sund performance og fælles succes
- En kultur præget af tillid, ansvar og fællesskab
- Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
- Fleksible arbejdstider og en uformel, men professionel hverdag i en helt særlig arbejdsplads
Klar til at stige ombord på dit nye job?
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, da vi ansætter når den rette kandidat er landet i vores indbakke.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Director, Attract & Grow, Lea Pein på lea.pein@cph.dk.
Vi ved godt, du nok snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og dine og vores ferieplaner.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Senior Talent & Leadership Partner
Københavns Lufthavn