Senior Safety Assessor

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  14. jul. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vil du være med til at sikre flyvesikkerheden i en af Nordens største lufthavne? 

 

Som Senior Safety Assessor arbejder du med risikovurderinger, safety-analyser og bidrager til udviklingen af CPH's Safety Management System og risikostyring. Samtidig bliver du en vigtig del af arbejdet med lufthavnens historiske kapacitetsudvidelse.

 

Din nye rolle

 

Som Senior Safety Assessor bidrager du til, at flyvesikkerhed altid er første prioritet. Du arbejder med risikovurderinger og safety-faglig sparring på tværs af organisationen og understøtter sikker implementering af ændringer i det aeronautiske miljø.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Foretage indledende screening af ændringer inden for procedurer, udstyr, infrastruktur, organisation og sikre at krav i lovgivningen overholdes
  • Facilitere og sagsbehandle risikovurderingsprocesser
  • Udarbejde risikovurderinger og risikoklassifikationer
  • Udføre analyser og bidrage til udredninger af safety-relaterede hændelser i både Københavns og Roskilde Lufthavn
  • Gennemføre undervisning og træning i risikovurderingsprocedurer og værktøjer
  • Yde safety-faglig sparring til ledere og kolleger på tværs af organisationen

 

Din nye afdeling

 

Du bliver en del af Safe & Secure Operations, som hver dag sikrer, at lufthavnen fungerer sikkert og effektivt fra start til slut. Området har ansvaret for den operative drift på tværs af lufthavnen – fra flyoperationer og bagage til infrastruktur, compliance og støttefunktioner. Døgnet rundt arbejder vi for at få tusindvis af rejsende og fly sikkert og rettidigt gennem lufthavnen og skabe en stabil og velfungerende hverdag for passagerer, flyselskaber og samarbejdspartnere.

 

En vigtig forudsætning for en sikker og stabil drift er et stærkt fokus på flyvesikkerhed. Derfor spiller Safety Services Office (SSO) en central rolle i organisationen med ansvar for risikovurderinger, safety-analyser og udviklingen af en stærk safety-kultur.

 

Som Senior Safety Assessor i SSO bliver du en vigtig sparringspartner for organisationen. Gennem safety-faglig rådgivning og sparring bidrager du til et stærkt beslutningsgrundlag og understøtter det løbende arbejde med at styrke flyvesikkerheden på tværs af Københavns Lufthavne.

 

Om dig

 

Du er analytisk, struktureret og trives med at omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger. Samtidig er du en stærk kommunikator, som formår at skabe samarbejde på tværs af fagområder.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har aeronautisk erfaring og kendskab til relevante EU-forordninger, ICAO-standarder fx EU-forordning 376/2014, 139/2014 og 2018/1139 og ICAO annex 19
  • Har erfaring med risikovurderinger i komplekse operationelle miljøer
  • Kan facilitere samarbejde på tværs af fagområder
  • Kan formidle komplekse risikovurderinger klart og forståeligt
  • Arbejder struktureret og dokumenterer processer og vurderinger korrekt
  • Har interesse for eller erfaring med AI-baserede værktøjer til risikostyring og sikkerhedsarbejde

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling. I mere end 100 år har vi forbundet mennesker og kulturer og er en vigtig del af Danmark som internationalt knudepunkt.

 

Samtidig udvikler vi fremtidens lufthavn med fokus på digitalisering, grøn omstilling og tæt samarbejde.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Ulrik Keller, Head of Safety Services Office, på 20 95 62 44 eller ulrik.keller@cph.dk. Vær opmærksom på, at Ulrik ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.

 

Vi ser frem til at modtage både dit CV og din ansøgning. Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 5. august. Vi læser løbende ansøgninger og afholder 1. samtaler i uge 33.

 

Vi skaber forbindelse til verden

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavn. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om, hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Senior Safety Assessor

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  05/08/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH