Senior Projektleder

Område:  Projektledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  1. sep. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

Som Senior Projektleder i Building bliver du en del af CPH’s bygherrefunktion Projects og får ansvar for at omsætte byggebehov til konkrete projekter, der kan leveres sikkert, effektivt og i den rette kvalitet. Du driver byggeprojekter i et miljø med høj regulering, mange driftsafhængigheder og interessenter, og løsningerne skal kunne fungere i en lufthavn i konstant drift og udvikling.

 

Din nye rolle

 

I denne rolle får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på CPH’s bygninger og faciliteter og arbejde tæt sammen med både driften, rådgivere, entreprenører samt interne interessenter og beslutningstagere.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Lede byggeprojekter i Building fra behovsafklaring, modning og projektering til udførelse, aflevering og ibrugtagning
  • Sikre styring af tid, økonomi, kvalitet, risici og ændringer gennem hele byggeprojektets livscyklus
  • Varetage bygherrerollen og sikre et professionelt samarbejde med rådgivere, entreprenører, myndigheder og interne fagmiljøer
  • Koordinere byggeaktiviteter med lufthavnens drift, sikkerhedskrav og brugerbehov, så projekterne kan gennemføres med mindst mulig påvirkning af den daglige drift
  • Udarbejde beslutningsoplæg, statusrapportering, budgetopfølgning og ledelses-/styregruppemateriale for byggeprojekterne
  • Planlægge og gennemføre udbud, kontraktstyring og leverandørdialog på byggeprojekter
  • Sikre stærk interessenthåndtering på tværs af drift, kommercielle områder, tekniske fagmiljøer og ledelse

 

Din nye afdeling

 

Udviklingen af CPH hviler på et stærkt finansielt fundament og langsigtet planlægning. I Finance & Projects har vi ansvaret for økonomi, investeringer, indkøb, jura og risikostyring samt strategisk planlægning af lufthavnens udvikling og gennemførsel af de bygge- og udviklingsprojekter, der former fremtidens CPH.

 

Building, som tæller 30 kompetente projektfolk, er en del af CPH’s bygherrefunktion Projects. Vi har fokus på udvikling, ombygning og gennemførelse af større byggeprojekter i lufthavnens bygninger og terminalnære faciliteter.

 

Afdelingen arbejder med projekter, hvor byggeri, drift, sikkerhed, brugerbehov og passageroplevelse skal tænkes sammen fra de tidlige faser til aflevering.

 

Om dig

 

Du trives med at bidrage ved at skabe fremdrift, struktur og stærk styring i byggeprojekter, der har direkte betydning for CPH’s fysiske rammer og daglige funktion.

 

Vi forestiller os, at du har:

 

  • Dokumenteret erfaring med ledelse af komplekse byggeprojekter, gerne fra bygherresiden eller en større rådgiver-, entreprenør- eller ejendomsorganisation
  • Solid forståelse for byggeprocessens faser herunder behovsafklaring, projektering, myndighedsforhold, udbud, udførelse, aflevering og ibrugtagning
  • Erfaring med kontraktstyring, økonomiopfølgning, tidsplanlægning, risikostyring og ændringshåndtering i byggeprojekter
  • Relevant videregående uddannelse, f.eks. civilingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller tilsvarende byggefaglig baggrund
  • Evnen til at skabe fremdrift og beslutningskraft i projekter med mange interessenter, tekniske afhængigheder og driftsmæssige hensyn
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner i dialogen med rådgivere, entreprenører, brugere, drift og ledelse
  • Gode formidlingsevner på dansk og engelsk

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Charlotte Møller, Director Buildings på charlotte.moeller@cph.dk.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 20. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. 

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Senior Projektleder

Område:  Projektledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  20/09/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH