Senior Projektleder - Re-investering

Område:  Projektledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  12. jan. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 

I Københavns Lufthavne (CPH) skal driften altid være første prioritet. Det betyder, at fly afgår til tiden, gæsterne er tilfredse og at sikkerheden altid er i top. Alt dette skal ske samtidig med, at vi udvikler, bygger og transformerer lufthavnens fysiske infrastruktur. Derfor søger vi en Senior Projektleder inden for anlæg- og infrastruktur – inkl. tekniske installationer til vores re-investeringsafdeling.

 

Om teamet

 

Projects (PRJ) er en bygherrefunktion, der bygger og vedligeholder CPH’s faciliteter til nuværende og fremtidige gæster. Med vores byggeekspertise centraliserer vi al modning, analyse, planlægning og eksekvering af byggerelaterede projekter i CPH. I Projects har vi fokus på at planlægge projekterne i tæt samarbejde med projektejeren og forretningen, så der eksekveres inden for aftalt scope, tid og budget.

 

Projects beskæftiger i dag 76 medarbejdere, som alle brænder for de projekter, de er en del af. Vi er fordelt på 6 afdelinger, som alle står overfor væsentlige udvidelser grundet den store efterspørgsel, der er til CPH’s ydelser og kapacitet.

 

Om at være Senior Projektleder

 

Som Senior Projektleder er du en engagerende leder, der tager ansvar for samarbejdet med styregrupper, projektgrupper samt dine interessenter. Du driver et eller flere projekter fremad, og leder dem i et tværfagligt miljø med fokus på sikkerhed i en lufthavn i drift. Projekter i lufthavnen er underlagt komplekse reguleringer, og derfor mestrer du med tiden både sustainability, risikovurderinger samt ændringsstyring.

 

Du bruger både dine projektlederfærdigheder og din tekniske faglighed i dine projekter, og omsætter ukonkrete krav til konkrete scopes og leverancer i projektets tidlige faser. Du kommer med kreative løsninger i projektarbejdet og sikrer afslutningsvist en grundig overdragelse af projektet til forretningen og operationen. Derudover forstår du vigtigheden af at involvere interessenter samt facilitere alles ønsker og behov.

 

Vi ser frem til, at du bidrager med at:

 

  • Modne et projekt fra ide til eksekvering
  • Udøve godt købmandskab
  • Entrere og varetage bygherres interesser overfor rådgivere og entreprenører
  • Sikre bygherres forpligtelser i forhold til høj standard for arbejdsmiljø på vores byggepladser
  • Have styr på tid, økonomi, risici samt rapportering
  • Kvalitetssikring af at projektets dokumentation.

 

Om dig

 

Som Senior Projektleder skal du dels kunne varetage og fremdrive egne projekter, og dels indgå som en del af et team på større projekter. Du har styr på de tidlige faser i et projekt og kan omsætte ukonkrete krav og behov til konkrete leverancer. Du er samtidig i stand til at opbygge relationer, sætte dig ind i dine interessenters drift og hverdag og sikre, at de er engagerede og kan se sig selv i løsningerne. Det gør du gennem din tydelige ledelse, rettidige beslutningstagning og din evne til at være forandringsparat samt forudse og håndtere udfordringer.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:

 

  • Minimum 5 års erfaring som projektleder i en projektorganisation, gerne fra bygge- og anlægsbranchen
  • En uddannelsesmæssige baggrund som ingeniør, konstruktør, installatør eller lignende.
  • Dokumenteret erfaring med succesfuld projekteksekvering, både inden for økonomi, tid og kvalitet
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med betonarbejde, ledningsarbejde og belægningsarbejder, hvor der eventuelt har indgået tekniske installationer
  • Det er ligeledes en fordel, hvis du har en projektlederuddannelse fra PMI, IPMA, Prince2 eller tilsvarende i bagagen men ikke et krav.

 

Om os | Hvad tilbyder vi

 

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

 

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

 

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 8. februar.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Bjark Bo Christensen, Manager Aeronautical Infrastructure Projects på bjark.christensen@cph.dk

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Senior Projektleder - Re-investering

Område:  Projektledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  08/02/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH