Senior Manager til kritisk sikkerhedsdrift i hjertet af Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavn (CPH) er security en afgørende del af en tryg, effektiv og velfungerende lufthavn. Hver dag screenes medarbejdere, crew, køretøjer, varer og materialer, så sikkerhed, drift og passagerflow hænger sammen på tværs af lufthavnen.
Vi søger nu en Senior Manager for Security Staff Check (SSC), der får ansvaret for en central driftsorganisation med omkring 200 medarbejdere og 8 ledere. Her får du en vigtig rolle i at sikre en stabil drift, udvikle lederteamet og styrke den faglige kvalitet i en afdeling med stor betydning for hele lufthavnens daglige funktion.
Om teamet
Security Staff Check har ansvar for screening af lufthavnens medarbejdere, flyvende crew, køretøjer, salgsvarer, byggematerialer og øvrige leverancer i henhold til gældende EU-standarder. Afdelingen er derfor en helt central del af lufthavnens sikkerhed og drift.
Medarbejderne i SSC arbejder i vagter og på checksteder fordelt over store dele af lufthavnen, både inde i terminalerne og ved perimeterhegnet.
I SSC er der fokus på høj faglighed, god service til lufthavnens ansatte og et tæt samarbejde med de mange kolleger, virksomheder og samarbejdspartnere, som hver dag er med til at få lufthavnen til at fungere. Afdelingen består i dag af ca. 200 kolleger, herunder 8 ledere.
Om rollen som Senior Manager for Security Staff Check
Som Senior Manager i Security Staff Check har du det samlede ansvar for drift, ledelse og udvikling af SSC. Du sikrer en robust og stabil drift, hvor processer, kvalitet og bemanding hænger sammen i en kompleks hverdag med høje krav og mange interessenter.
Rollen kræver, at du kan facilitere samarbejde på tværs af afdelinger, arbejde strategisk og samtidig har en solid operationel forståelse. Du analyserer behov, optimerer driften og omsætter strategi til konkrete handlinger.
Du bliver en del af lederteamet i Security Services & Crisis Response og får ansvar for at lede og udvikle dit eget lederteam med tydelige rammer, stærkt samarbejde og en fælles retning i den daglige ledelse.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Lede og udvikle SSC’s lederteam med fokus på tydelig retning, samarbejde og stærk daglig ledelse
- Sikre en robust, stabil og effektiv drift
- Videreudvikle afdelingens høje securityfaglige niveau
- Sikre forankring af strategier, visioner og fælles prioriteringer i SSC
- Bidrage aktivt til lederteamet i Security Services & Crisis Response med kompetencer, overblik og forretningsforståelse
Om dig
Du er en tydelig og nærværende leder, der skaber resultater gennem andre og fremmer samarbejde på tværs. Du er detaljeorienteret, men ved også, hvornår du skal sætte retning og give plads til, at lederne omkring dig kan tage ansvar.
Som leder er du skarp i dialogen med stærke medarbejdergrupper og komplekse interessenter. Du har erfaring med at lede ledere og trives i en driftsorganisation, hvor hverdagen kræver overblik, handlekraft og evnen til at prioritere.
Du har en god forståelse for kvalitetsopfølgning og udvikling og formår at omsætte strategi til konkrete handlinger, der kan mærkes i driften. Samtidig har du blik for KPI’er og bruger data aktivt til at følge op, skabe forbedringer og understøtte en stabil og effektiv hverdag.
For at komme i betragtning forventer vi, at du har:
- Minimum 5 års erfaring med ledelse af en driftsorganisation
- Erfaring med at sikre overholdelse af komplekse myndighedskrav
- Kompetencer inden for stakeholder management og tværfagligt samarbejde i større organisationer
- Solid brugerforståelse af Power BI, Excel, PowerPoint eller lignende værktøjer
- Gerne erfaring med ledelse og udvikling af ledere eller et lederteam
Derudover er det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til “Fortroligt” af Trafikstyrelsen.
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 7. juni. Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat lander i indbakken.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, er du velkommen til at sende en mail til Director, Security Staff & Crisis Response, Stig Nordmark på stig.nordmark@cph.dk
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til “Fortroligt”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse. Derudover forventes det, at du begår dig komfortabelt på dansk – både skriftligt og mundtligt.
Læs mere om, hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Senior Manager til kritisk sikkerhedsdrift i hjertet af Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn