Senior Manager til el-tekniske område
Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn (CPH) er en af Europas største og travleste lufthavne, hvorfra vi hvert år sender mere end 30 millioner rejsende ud i verden. Det kræver en velkørende maskine, og det er her, du kommer ind i billedet som vores nye Senior Manager, der leder og udvikler vores tre tekniske afdelinger i Aeronautical Technical Organisation (ATO), som hver især har en afdelingsleder.
Du har derfor netop nu muligheden for at arbejde i et unikt, dynamisk og teknisk krævende miljø, hvor du har ansvar for både den daglige drift og udviklingen af vores el-faglige teams, som består af dygtige teknikere.
Om at være Senior Manager i Aeronautical Technical Organisation
Som Senior Manager for de tekniske afdelinger i CPH har du en central rolle i at sikre, at vores tekniske infrastruktur fungerer optimalt hver dag, året rundt. Du er leder for tre afdelingsledere, som hver især har ansvar for deres egne teams af teknikere, og sammen med dem driver du en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Du har fornøjelsen af en hverdag, hvor du både arbejder strategisk og operationelt, og hvor du har stor frihed til at forme din afdeling og sætte retning for det tekniske arbejde i CPH. Det er en rolle med høj kompleksitet og stor betydning, for når vores tekniske installationer fungerer, fungerer lufthavnen.
Dine primære opgaver bliver at:
- Lede og udvikle tre afdelingsledere og deres respektive tekniske teams
- Sikre optimal drift af tekniske installationer på forpladsen, elforsyning til hele CPH og elektriske installationer til alle banerne
- Samarbejde tæt med ledere i ATO og på tværs af organisationen
- Sikre overholdelse af tekniske standarder og optimere processer
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
Som Senior Manager arbejder du tæt sammen med dine afdelingsledere, den øvrige ledergruppe i ATO og flere andre afdelinger i CPH, herunder operationel ledelse, sikkerhedsafdeling og eksterne leverandører. Du skal kunne navigere i en kompleks organisation, hvor samarbejde på tværs af teams er essentielt.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du trives i din nye stilling, når du motiveres af at arbejde i et teknisk komplekst miljø, hvor din indsats har direkte betydning for både drift og passageroplevelse. Du motiveres gerne af muligheden for at sætte dit præg, tage ansvar og udvikle både mennesker og processer samtidig med, at du bliver en del af en organisation, hvor vi løfter i flok og har høje ambitioner for både faglighed, samarbejde og safety, som altid er i fokus i CPH.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du formår at skabe stærke og effektive teams, som arbejder tæt sammen om at sikre en problemfri drift af de tekniske systemer.
På den længere bane lykkes du, når du aktivt udvikler dine afdelingsledere og skaber et miljø, hvor de kan vokse og lykkes i deres roller, samtidig med at du bidrager til at optimere processer og reducere nedetid på kritiske tekniske installationer.
Stillingen kommer ikke med en udførlig pakkeliste, men vi ser meget gerne, at du har:
- En el-teknisk baggrund, som el-installatør, maskinmester eller el-ingeniør.
- Erfaring med ledelse af tekniske teams, gerne med ansvar for andre ledere.
- Erfaring med at arbejde i et teknisk krævende miljø, med fokus på elektriske installationer.
- Erfaring med kvalitetsledelsessystemer - KLS-A og KLS-D
- Erfaring med at arbejde i miljøer, hvor safety er en naturlig og integreret del af mindset og arbejdsgange
Om afdelingen
I ATO arbejder vi med højt kvalificerede medarbejdere, der er passionerede for at sikre, at alle tekniske systemer i CPH fungerer optimalt. Vores kultur er præget af et tæt samarbejde mellem afdelingslederne og deres teams, hvor vi støtter hinanden og arbejder mod fælles mål.
Der er højt til loftet, og vi værdsætter både faglighed og den personlige trivsel. Vi glæder os alle til at byde dig velkommen og lære dig at kende både professionelt og personligt.
Om Martin, din nye leder
Som leder for ATO lægger jeg stor vægt på at skabe retning, sammenhæng og motivation – både fagligt og menneskeligt. Jeg tror på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der trives og har en klar retning.
Derfor er det vigtigt for mig at lede ved at sætte mennesker først – uden at miste målet af syne. Jeg ser empati, selvindsigt og selvkontrol som essentielle kompetencer i moderne ledelse, og jeg tror på, at stærk faglighed og EQ går hånd i hånd, når man vil skabe topresultater. Det betyder, at jeg er bevidst om min egen rolle og adfærd, lytter aktivt og forsøger at forstå, før jeg vurderer. Jeg stiller høje krav – også til mig selv – og jeg mener, at stærkt lederskab begynder med evnen til at lede sig selv.
Min rolle er at sætte retningen, skabe de rette rammer og være til stede som sparringspartner, når der er brug for det. Jeg forventer, at mine ledere er selvkørende og tager ejerskab – men aldrig står alene.
Vi står over for en spændende udvikling i ATO med fokus på teknisk fornyelse, driftssikkerhed og stærk ledelse tæt på medarbejderne. Derfor søger jeg en kollega, der både har stærke faglige kompetencer og trives i en hverdag, hvor mennesker, og løsninger spiller tæt sammen.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi:
- Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle check-in samtaler
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne, hurtigst muligt da vi afholder samtaler løbende, og senest søndag den 8 juni.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Director, Aeronautical Technical Organization, Martin Fløjborg – 30347632 og martin.floejborg@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Senior Manager til el-tekniske område
Københavns Lufthavn