Senior Manager - Asset Data & Documentation
Københavns Lufthavn

I en af Danmarks mest komplekse infrastrukturvirksomheder spiller data og dokumentation en kritisk rolle i at sikre en effektiv og driftssikker forvaltning af lufthavnens bygnings- og anlægsinfrastruktur. Som Senior Manager for Asset Data & Documentation (ADD) er du frontløber for et stærkt specialistteam, der er rygraden, som sikrer, at data og dokumentation for bygnings- og anlægsassets skaber værdi på tværs af CPH.
Om at være Senior Manager i ADD
I rollen som Senior Manager for Asset Data & Documentation leder du et team af højt specialiserede eksperter inden for blandt andet IKT, GIS, Space Management og BIM. Du er ansvarlig for at etablere og vedligeholde et robust fundament af integrerede asset data og dokumentation, som er afgørende for at drive innovative løsninger og imødekomme lufthavnens fremtidige behov.
Vi ser frem til, at du bidrager med:
- Ledelse af specialister og erfaring inden for blandt andet IKT, GIS, CAD, Space Management og BIM
- At skabe og fastholde en arbejdskultur præget af innovation, samarbejde, øget sikkerhedsbevidsthed samt et skarpt fokus på dataintegritet og dokumentationsstandarder
- Kommunikation af betydningen af præcis data og korrekt dokumentation til både tekniske og ikke-tekniske interessenter
- Implementering og vedligeholdelse af processer, der sikrer datacompliance
- At sikre præcis, tilgængelig og anvendelig data og ikke mindst udstille dem
- Udvikling af klare strategiske mål og identificere initiativer, der understøtter dem.
I din dagligdag samarbejder du primært med afdelingen og med andre ledere i lufthavnen, og ligesom du indgår i en større ledergruppe i CPHs infrastrukturafdeling og en mindre ledergruppe i Asset Business Organisation (ABO), hvor synergier, opfølgning, udvikling og arbejdsglæde er i fokus.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du bliver et hit hos os, hvis du først og fremmest trives i rollen som personaleleder og formår at skabe et trygt, motiverende og fagligt stærkt miljø for et hold af engagerede og vellidte specialister. Samtidig motiveres du af at sikre stærk governance og ser det som en vigtig opgave at udnytte vores omfattende datagrundlag endnu mere.
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når der er udarbejdet planer for alle arbejdsområder, så både du og teamet har en klar retning for, hvad der skal ske. Du formår at omsætte planerne til handling og justerer løbende prioriteringer i tæt samarbejde med både teamet og den øvrige ledelse.
På den lange bane lykkes du, når du sætter en tydelig retning for afdelingen og området ADD, idet du udarbejder en strategi, får den forankret i forretningen og skaber opbakning omkring den. Du driver også en langsigtet forandring med øget fokus på udstilling og praktisk brug af data samt nye teknologier.
Stillingen kommer ikke med en fast pakkeliste, men vi forestiller os, at din professionelle bagage indeholder:
- Erfaring med ledelse af teams, der fokuserer på korrekt dataindsamling og nøjagtig dokumentation.
- Kendskab til bygge- og anlægsprocessen
- En relevant videregående uddannelse f.eks. fra CBS, DTU eller ITU
- Indsigt i teknologier, der understøtter effektiv styring af data og dokumentation
- Erfaring med implementering samt optimering af systemer og processer for data- og dokumentationshåndtering
- Stærke kompetencer inden for projektledelse og opgavestyring på området.
Om afdelingen
Asset Data & Documentation er en del af Asset Business Organisation (ABO) og sikrer, at vores data og dokumentation for bygnings- og anlægsassets skaber værdi på tværs af organisationen. Afdelingen består foruden dig af 9 medarbejdere og en leder, og vi forventer, at vi vokser yderligere det kommende år for at kunne imødekomme fremtidens krav og forventninger.
Vi er et engageret team med forskellige kompetencer, som gør os stærke sammen. Vi arbejder ambitiøst og professionelt, men samtidig har vi en uformel og behagelig tone med plads til gode grin. Interesserne i teamet er mange, og vi glæder os til at møde dig og høre om dine.
Om Thomas, din nye leder
Som leder ønsker jeg at skabe et rum, der understøtter trygge og selvstændigt motiverende rammer, og hvor du bliver hørt og værdsat. Jeg interesserer mig for dig som menneske, og som leder ser jeg mine medarbejdere som det vigtigste aktiv. Når jeg spørger mine medarbejdere, ser de mig som en tillidsfuld og nærværende chef, som har tiltro til sine medarbejdere og ledere, og som altid er klar med sparring og beslutningsstøtte.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Mulighed for planlægning af opgaver så det passer med et travlt familieliv
- Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle check-in samtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 3. august 2025.
Vi ved godt, du nok snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og dine og vores ferieplaner.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Director, Thomas Bech Roskjær, Asset Business Organisation, thomas.roskjaer@cph.dk.
Vi modtager kun ansøgnnger via vores rekrutteringssystem.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Senior Manager - Asset Data & Documentation
Københavns Lufthavn