Senior Legal Counsel, miljøjurist

Område:  Jura
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  12. maj 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Københavns Lufthavn er i vækst, og i juridisk afdeling har vi travlt med at rådgive om de komplekse juridiske forhold, der opstår i forbindelse med de mange udvidelser og den løbende drift af lufthavnen. 

 

Kompleksiteten og mængden af regulering indenfor miljø- og planret er stigende, og vi har derfor brug for endnu en jurist (Senior Legal Counsel), som yder juridisk rådgivning på miljø- og planområdet sammen med vores miljøjurist.


Du hjælper forretningen med at navigere i alle aspekter af den miljø- og planretlige regulering af lufthavnen og er med fra start i vores udvidelsesplaner.


Om at være Senior Legal Counsel - Miljø
Vi er underlagt en omfattende myndighedsregulering på en række parametre inden for miljø- og planretten i lufthavnen (blandt andet støj, klima, luftkvalitet, vand og jord, affald, natur og energi). 


Du er med helt fra starten og arbejder ”forebyggende” og bliver ikke kun kastet ind i kampen, når det brænder på.


Derfor er det vigtigt, at du er tæt på forretningen og bidrager med bl.a.

 

✈️Rådgivning om juridiske begrænsninger og muligheder.


✈️Fortolkning og formidling af danske og internationale regler indenfor retsområdet, herunder sikre den nødvendige juridiske indsigt hos relevante ledere og specialister.


✈️Juridisk sagsbehandling i konkrete sager, herunder myndighedsansøgninger, sager iht. miljøoplysningsloven og klagesager ved nævn.


✈️Proaktiv i forhold til ny og kommende lovgivning, som kan påvirke CPH og sikre korrekt og rettidig implementering af ny eller ændret regulering i samarbejde med Sustainability-afdelingen 


✈️Rådgivning indenfor ”Environment” i EU’s regulering af ESG-området.

 

Sammen med interne stakeholders i Sustainability, Masterplan og Projektafdelingen håndterer du reguleringen af de mange og forskelligartede miljøparametre i luftfartsbranchen.
Eksterne samarbejdspartnere kan f.eks. være myndigheder, herunder særligt transport-, plan- og miljømyndigheder i både stat og kommune.


Om hvordan du lykkes i jobbet 
Du lykkes i jobbet ved din evne til at sikre høj tilfredshed med den juridiske bistand til lufthavnens forskellige forretningsområder. Du spiller en central rolle i at opretholde et højt niveau af compliance indenfor dit fagområde og reducere juridiske risici.


Med i bagagen har du en juridisk kandidatuddannelse som f.eks. cand.jur. eller cand.merc.jur. og minimum 5 års erfaring med miljø- og planret enten fra den private eller offentlige sektor. Du behersker både dansk og engelsk på højt niveau.

 

Du står for både gennemslagskraft og løsningsorientering – det er altid en balance mellem vores faglighed og forretningens behov. 


Hver dag formidler vi kompleks juridisk viden på en klar og forståelig måde, og ofte gør vi det inden for korte deadlines, mens vi har en række andre bolde i luften. Derfor er humor, sparring og samarbejde en naturlig del af hverdagen for os – vi støtter, hjælper og løfter hinanden.

 

Om afdelingen 
Vi er ansvarlig for juridiske forhold i CPH og har tæt samarbejde med ledelse og kollegaer i hele virksomheden. Vi leverer værdiskabende og løsningsorienteret juridisk rådgivning med fokus på CPH’s forretningsmæssige behov. Dyb faglighed og forretningsforståelse går hånd i hånd. 


Vi er en erfaren og passioneret afdeling på pt. 18 medarbejdere, heraf 15 jurister, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Afdelingen er opdelt i to teams, og du indgår i teamet ”Corporate Affairs, Construction & Environment” med 8 jurister, som blandt andet er dybt involveret i CPH’s udbygningsplaner - fra miljø- og planprocesser til eksekveringen af de konkrete byggeprojekter. 


Om Else, din nye leder 
Du får en dedikeret leder, der leverer faglig sparring med plads til, at du selv løber med bolden. Du får samtidig en leder, der er empatisk og uhøjtidelig, åben og motiverende med fokus på samarbejde og resultater og med høj grad af fleksibilitet og frihed for dig i tilrettelæggelse af arbejdet og i opgaveløsningen.

Du får en stærk kommunikator med anvisning af klare mål for dit og teamets arbejde og altid med blik for, hvad der er bedst for CPH. 


Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

✈️Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder. 


✈️Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler. 


✈️Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.


✈️Sundhedssikring – børn er dækket automatisk.


✈️Individuelle udviklingssamtaler.


Klar til at stige ombord på dit nye job? 
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 25. maj 2025.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til  Else Ebbesen - Associate General Counsel -  2363 7197/ e.ebbesen@cph.dk


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Senior Legal Counsel, miljøjurist

Område:  Jura
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  25/05/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH