Senior Financial Controller

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  8. maj 2024
 

I Finance er vi på en spændende rejse, hvor turen går mod øget digitalisering, automatisering og en optimeret closing proces på tværs af værdikæden i afdelingen. Det er her, du kommer ind i billedet. 

 

Som vores nye ejer af financial closing processen, går du i spidsen for vores månedsluk, og sørger for at vi lukker tallene rettidigt og compliant. Du er ansvarlig for optimering af lukkeprocessen, både i eget team, men også på tværs af værdikæden i Finance. Helt konkret udarbejder du pre-close-materiale til direktionen. 

 

Om at være Senior Financial Controller | Proaktiv controlling – Analytisk - Nysgerrig
Der arbejdes løbende på at automatisere dele af og hele opgaver, hvorfor det er vigtigt at forstå de underliggende processer og sammenhænge. Du har en stor rolle i dette arbejde, og derfor er det vigtigt, at du motiveres af at forholde dig kritisk og konstruktivt til, hvordan opgaverne løses i dag og kan løses i morgen.

 

For os er det afgørende, at du er vild med tal, og har fokus på at aflevere retvisende resultater til deadline. 

 

Vi ser frem til, at du bidrager med:

 

  • At drive månedslukprocessen herunder koordinering med kollegaer i Financial Controlling, men også mod bogholderiet og Business Finance. 
  • At sikre at tallene bliver lukket korrekt, rettidigt og compliant. I forbindelse hermed udarbejdes pre-closing materiale til lukkemøde med CFO’en.
  • Udvikling og vedligeholdelse af et optimeret controlling setup
  • Deltagelse i afdelingens generelle controlling- samt rapporteringsopgaver (månedsluk, kvartalsrapporter, årsrapporter mv.)

 

Dine primære interessenter vil være internt i Finance. Herunder både kollegaer i egen controlling-afdeling, men også med Business Finance og General Accounting (bogholderiet).  

CFO’en er en primær samarbejdspartner i tillæg hertil. Endeligt vil du arbejde tæt sammen med Finance Excellence, som hjælper med den digitale agenda.

 

Om hvordan du lykkes i jobbet | Høj Faglighed – Samarbejdsevner – Procesoptimering  
Du er en erfaren og passioneret Financial Controller med en flair for IT og en proaktiv tilgang til arbejdet, som drives af procesoptimering. Er Excel og SAP dine bedste vennernår det kommer til at jonglere med data og opnå nøjagtige resultater, så vil vi rigtig gerne være dine nye kollegaer.

 

Du lykkes på den korte bane, når du har forstået månedslukprocessen både i bogholderiet, Financial Controlling og i Business Finance, og når du leverer månedslukmateriale, der analytisk sikrer, at tallene er lukket korrekt. Derudover er du en social teamspiller, der bidrager til det gode fællesskab.

 

På den længere bane lykkes du, når du har fået kortlagt optimeringspotentialerne i lukkeprocessen, og er i gang med eksekvering heraf.

 

Vi håber, at din kuffert er pakket med

 

  • Indgående kendskab til IFRS og accounting.
  • Erfaring med lukkeprocessen i en controlling-afdeling.
  • Kendskab og resultater med at optimere processer, herunder automatiserede processer.
  • En relevant videregående uddannelse – F.eks. Cand. Merc. Aud.
  • Erfaring med metodiske arbejdsgange - F.eks. fra store revisionsfirmaer.

 

Om afdelingen/kollegerne | Diversitet – Fællesskab – Ærlighed
Financial Controlling & Reporting består af syv medarbejdere, og er et diverst team i sammensætning af køn, alder, anciennitet og kultur. 
I teamet finder du bl.a. en crossfit-entusiast, en fast deltager på Copenhell, og en der besøger sin ødegård i Sverige, når muligheden byder sig. Vi taler gerne åbent om vores interesser, og vi ser frem til at høre om, hvad du brænder for. 

 

Om Maria Hasselberg Pedersen, din  leder pt. | Åben – Uformel - Sparringspartner
Min ledelsesstil er positiv og rummelig, og jeg sætter pris på en direkte og åben dialog. Jeg motiverer til,  at alle tager ansvar og hjælper til, hvor der er behov - selv hvis det falder lidt uden for vores område.

Samtidig skal det være rart at gå på arbejde, og derfor ser jeg humor og en uformel tone, som en styrke i mit team.
Jeg forsøger hver dag at motivere og løfte mit team ved bl.a. at give udfordrende opgaver og inkludere, når der skal tages beslutninger.

 

Jeg bakker dig op, og er altid åben for sparring, hvis behovet opstår  – og jeg håber, det gælder begge veje. 
 
Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

Hvis vi skal være dine nye kolleger, så ser vi ser frem til at læse din ansøgning hurtigst muligt og senest  d. 26. maj.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Senior Director, Head of Finance, Maria Hasselberg Pedersen på mail:  maria.pedersen@cph.dk. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Senior Financial Controller

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  30/05/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to at better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH