Senior Employment Legal Counsel

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  20. feb. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I People Sustain arbejder vi for at gøre hverdagen enkel og tryg for alle i CPH. Vi sørger for, at Peoplefundamentet er stærkt, at processer fungerer, og at ledere og medarbejdere altid kan navigere sikkert i regler, politikker og overenskomster. I People Sustain skaber vi samtidig klarhed, forenkler komplekse Peoplerammer og leverer rådgivning, der gør det lettere at træffe gode beslutninger i en travl og kompleks organisation. Vores arbejde er med til at sikre, at CPH er en arbejdsplads, hvor tingene spiller, og hvor mennesker er godt støttet. 

 

Om at være Senior Employment Legal Counsel 

 

Som Senior Employment Legal Counsel bliver du én af de centrale juridiske rådgivere i CPH. Du omsætter jura til klar, praktisk sparring og hjælper organisationen sikkert gennem både daglig drift og komplekse situationer. Du håndterer sager selvstændigt, sikrer compliance, udarbejder politikker og fungerer som strategisk sparringspartner for ledelse og nøgleinteressenter. 

 

Dine vigtigste opgaver omfatter: 

 

  • Rådgivning af ledere inden for ansættelsesret, overenskomster og personalejura.  
  • Håndtering af komplekse personalesager i samarbejde med lederne.
  • Udarbejdelse, kvalitetssikring og implementering af Peoplepolitikker og procedurer
  • Samarbejde og løbende dialog med faglige organisationer samt håndtering af overenskomstfortolkninger
  • Strategisk rådgivning til ledelsen i People juridiske spørgsmål 

 

Sammen med din kollega drive og koordinere overenskomstforhandlingerne i tæt samarbejde med ledelsen og Performance & Reward, så vi sikrer de rette rammer til at understøtte vores vækstrejse. 

 

Om teamet 

 

Du bliver en del af People Sustain og vil udgøre et team af 2 jurister, som har ansvar for at sikre, at ledere og medarbejdere kan navigere trygt i regler, overenskomster og politikker. Vi arbejder tæt sammen omkring løn, Peopledata, digitale løsninger og resten af People for at skabe en helhedsorienteret Peopleoplevelse. 

 

Teamet værdsætter faglighed, samarbejde og ordentlighed. Vi deler viden, sparrer på tværs og udvikler løsninger, der er intuitive og værdiskabende for hele organisationen. Her får du en central rolle i et miljø, hvor kvalitet, ansvar og faglig integritet går hånd i hånd. 

 

Om dig 

 

Du er en erfaren jurist, der trives i et miljø med mange interessenter og komplekse problemstillinger. Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og er dygtig til at omsætte jura til praktiske anbefalinger, som ledere kan bruge i deres hverdag. Du er relationelt stærk og fortrolig med samarbejde og dialog i en organisation med mange overenskomster. 

 

Vi forventer, at du:  

 

  • Har stærke juridiske kompetencer inden for dansk ansættelsesret og personalejura.  
  • Har dokumenteret erfaring med selvstændig håndtering af komplekse personalesager.  
  • Har solid erfaring med komplekse overenskomstmiljøer, herunder samarbejde og forhandling med flere faglige organisationer i større, driftsintensive organisationer.  
  • Kan omsætte jura til konkret og anvendelig rådgivning for ledere på alle niveauer. 

 

Derudover ser vi gerne, at du har: 

 

  • Mindst fem års erfaring fra en lignende rolle.  
  • Cand.jur. eller tilsvarende juridisk uddannelse.  
  • Erfaring med udvikling og implementering af People-politikker og -processer.  
  • Kendskab til holddrift, turnus og de tilknyttede juridiske aspekter. 

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 8. marts 2026. 

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem. 

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Director, Sustain, Torsten Leimand på torsten.leimand@cph.dk. 

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.  

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads 

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen. Fra brandmænd og håndværkere til økonomer og ingeniører – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning. Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det, vi har opnået igennem tiderne.

Senior Employment Legal Counsel

Område:  HR
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  08/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH