Senior Digital Sourcing Manager
Københavns Lufthavn

Digital OCIO
Københavns Lufthavn
Vær med til at sikre, at CPH Digital køber digitale ydelser og software klogt, professionelt og med tydelig værdi for forretningen. Som Senior Digital Sourcing Manager får du en central rolle i arbejdet med udbud, kontrakter, licenser og leverandørsamarbejde i en digital organisation, hvor teknologi er afgørende for både drift, kolleger og passageroplevelser.
Din nye rolle
Du er ansvarlig for at udvikle, og drive strategisk sourcing af digitale ydelser og software i CPH Digital. Du hjælper organisationen med at træffe gode indkøbsbeslutninger, hvor behov, marked, økonomi og risici hænger sammen. Du får også en vigtig rolle i at skabe struktur i licenser og kontrakter, så CPH bruger sine aftaler korrekt, effektivt og compliant.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- planlægge og gennemføre udbud, herunder rådgive til kravspecificering og kontraktgrundlag
- arbejde strategisk med SKI aftaler og rammeaftaler og sikre korrekt brug i organisationen
- være sparringspartner for interne interessenter i Digital og sikre en professionel dialog med leverandører om performance og værdirealisering
- medvirke til at drive contract management med fokus på leverancer, compliance, ændringer og genforhandlinger
- medvirke til at skabe overblik og governance for software og licensaftaler, så anvendelse, udnyttelse og compliance er på plads.
Din nye afdeling
I Digital er data og teknologi en central drivkraft i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere, fra stabil drift og it sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services.
Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne.
Rollen er placeret i Digital OCIO, som er et centralt omdrejningspunkt for, at CPH Digital kan styre og indkøbe ydelser og software på en professionel, økonomisk og compliant måde. Teamet arbejder tæt sammen med resten af Digital, økonomi og juridiske funktioner om at omsætte behov til klare krav, robuste kontrakter og gennemsigtig styring af licenser og brugsrettigheder. Du vil også have tæt dialog med Procurement.
Om dig
Du har erfaring med strategisk sourcing, indkøb og contract management og trives i en rolle, hvor du både skal skabe overblik, drive processer og rådgive andre. Du arbejder struktureret og analytisk, og du kan balancere værdi, compliance og risici i dine anbefalinger.
Vi forestiller os, at du har:
- stor erfaring med EU udbud, herunder udbudsregler og brug af relevante rammeaftaler og SKI aftaler
- god forståelse for contract management og opfølgning på kontraktuelle forpligtelser
- erfaring med licensstyring, softwarelicenser og brugsrettigheder
- stærke samarbejdsevner og lyst til at navigere mellem digitale behov og leverandørmarkedet.
CPH som arbejdsplads
En arbejdsplads som ingen andre. Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang, døgnet rundt, året rundt.
Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.
Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.
Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår uanset køn, sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.
Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.
Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Manager Maria Krogh – maria.krogh@cph.dk. Vær opmærksom på, at kontaktpersonen kan besvare spørgsmål om status på rekrutteringen.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 6. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.
Vi skaber forbindelse til verden
CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.
På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Senior Digital Sourcing Manager
Københavns Lufthavn