Senior Data Engineer

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  17. jul. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I Københavns Lufthavne (CPH) arbejder vi for, at data bliver et værdifuldt aktiv, der understøtter både medarbejdere, ledere og i sidste ende passagererne. Derfor søger vi nu en Senior Data Engineer, som vil være med til at skabe fundamentet for en endnu mere datadrevet lufthavn.

 

Din nye rolle

 

Som Senior Data Engineer bliver du en vigtig del af vores dataplatformsrejse, hvor vi former den tekniske retning og sikrer, at data bruges intelligent og effektivt på tværs af organisationen.

 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med data engineers, data scientists og platform arkitekter samt forretningsenheder, hvor du omsætter behov til konkrete dataløsninger, der understøtter analyser, beslutninger og innovation.

 

Dine hovedopgaver omfatter:

 

  • Udvikling og vedligehold af workflows i Databricks samt løbende drift af produktionssatte løsninger
  • Design af datamodeller – fra konceptuelle modeller, der skaber fælles forståelse, til logiske modeller, der bygges i kode
  • Udvikling og optimering af robuste datapipelines til indsamling, transformation og levering af data fra forskellige kilder
  • Evaluering og forbedring af vores tech-stack og dataleverancer, så vi arbejder med effektive og moderne teknologier og metoder
  • Sikring af høj kvalitet, stabile løsninger og grundig dokumentation
  • Understøttelse af mindre erfarne kollegaer i udviklings- og designbeslutninger
  • Oversættelser af kompleks forretningslogik til kode - og omvendt

 

Din nye afdeling

 

I Digital er data og teknologi en central drivkraft i udviklingen af CPH. Vi har ansvaret for de systemer og digitale løsninger, der får lufthavnen til at fungere – fra stabil drift og IT-sikkerhed til data, automatisering, AI og udvikling af nye digitale services. 

 

Du bliver en del af en innovativ og datadrevet organisation, hvor vi arbejder på tværs af forretningen for at gøre hverdagen lettere for kolleger og samarbejdspartnere og skabe smidige og sammenhængende oplevelser for passagererne. 

 

Data Platform & Advanced Analytics skaber fundamentet for en endnu mere datadrevet lufthavn gennem kultur, mennesker og moderne teknologi. Teamet har ansvaret for CPH’s centrale dataplatform, som vi opbygger i et moderne lakehouse-miljø baseret på Databricks i Azure.

 

Om dig

 

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med at udvikle og vedligeholde ETL-flows og datapipelines – gerne i Databricks. Du trives i krydsfeltet mellem teknologi og forretning, og du er vant til at samarbejde på tværs af en organisation, også med ledere og stakeholders. Derudover har du en naturlig drivkraft, der holder dig opdateret på nye teknologier og metoder, særligt omkring Databricks.

 

Som person ser du muligheder frem for begrænsninger, og du bidrager med et positivt mindset i både opgaveløsningen og samarbejdet med dine kolleger.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har erfaring med:

 

  • Data engineering eller en lignende rolle
  • Databricks, eventuelt understøttet af certificeringer – alternativt solid erfaring fra en anden datawarehouse-teknologi
  • Udvikling i Python og SQL
  • Design af dimensionelle modeller ud fra Kimball-principper
  • Afklaring af forretningsbehov samt design og test af datamodeller
  • Moderne dataarkitektur, gerne med erfaring fra et Delta Lake setup
  • Versionsstyring og deployment-processer, herunder CI/CD

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt. 

 

Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen. 

 

Du bliver integreret i et fagligt stærkt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med andre områder og faggrupper i CPH, og hvor vi omsætter ambitioner til løsninger, der får lufthavnen til at fungere i dag og sætter retning for fremtidens udvikling.

 

Hvad tilbyder vi?

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. 

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter. 

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter. 

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Senior Manager, Marc Schønwandt på marc.schoenwandt@cph.dk. Vær opmærksom på, at Marc ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 9. AUG 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

 

Vi skaber forbindelse til verden

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Senior Data Engineer

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  09/08/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH