Senior Data Analyst

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  19. mar. 2026
 

Data Insights

Vi er CPH’s centrale analytikerteam, der driver best practice og governance omkring Power BI, da der også er en del analytikere, der er funderet ude i forretningsområderne. Vi sørger dermed for at uddanne analytikerne ude i forretningen efter behov og tilpasse vores fabric platform så den møder behovet.

 

Vores fokus er på at konsolidere semantiske modeller og sikre, at rapporterne, der bygger på vores semantiske modeller, er let forståelige, genkendelige og dokumenteret. Vi udarbejder også selv disse, for de områder, der ikke selv har deres egen analyseressource.

Derudover er teamet med til at drive adoptionen af Power BI rapporter og uddanne hele CPH omkring brugen af Power BI.

Teamet er også ansvarlige for Fabric platformen og, at den bruges bedst muligt.

 

Senior Data Analyst

I rollen har du først og fremmest ansvaret for at udvikle semantiske modeller og skabe værdiskabende Power BI‑rapporter, der bygger på god visualiseringspraksis og imødekommer forretningens behov. Du sikrer samtidig en stærk og fremtidssikret  fabric platform gennem løbende teknologisk opdatering.

 

Dine opgaver omfatter desuden

  • Undervise analytikere og rapportbrugere på tværs af CPH i effektiv anvendelse af Power BI
  • Udarbejde og vedligeholde best practice samt governance for Fabric‑platformen
  • Følge udviklingen af nye features i Fabric og inden for semantiske modeller og rapportdesign.
  • Deltagelse i afholdelse af vores DataHub community møder. De består både af større møder en gang i kvartalet, men også  break-outs indenfor specifikke områder, hvor dine formidlingsevner bliver essentielle.

 

Om dig

Du har gode analytiske kompetencer kombineret med evnen til at omsætte komplekst stof til klare og meningsfulde budskaber. Det er vigtigt at du har gode formidlingsevner og har lyst til at rådgive andre i best practice, også når det bliver rigtig komplekst.

Med i bagagen har du også forretningsforståelse og erfaring som sparringspartner på tværs af organisationen.

Sidst men ikke mindst er din arbejdsstil kendetegnet ved fokus på kvalitet og governance, der sikrer, at dine løsninger er både gennemarbejdede og bæredygtige.

 

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har erfaring med

  • Power BI, både udarbejdelse af semantiske modeller og rapporter (F.eks minimum 4-5 års erfaring herunder komplekse datamodeller, Power Query, DAX og drift i Power BI servicen)
  • Tabular editor - er en klar fordel.

 

Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 31. marts 2026. Vi gennemgår løbende og ansætter når den rette kandidat lander i indbakken.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Manager, Data Insights & Data Governance, Sofie Lægdsgaard Faurholdt - sofie.faurholdt@cph.dk

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job

 

Lufthavnen – en by i byen

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed 
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

 

 

Senior Data Analyst

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  31/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH