Securitymedarbejdere til den centrale sikkerhedskontrol
Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn, Københavns

I den centrale sikkerhedskontrol er der et pulserende og internationalt miljø. Vi arbejder med spændende teknologi og tester lige nu en helt ny type scanning af håndbagage.
Som medarbejdere i securitys største afdeling arbejder du i en lufthavn, hvor vi hele tiden er på forkant med udviklingen, som understøtter den gode passageroplevelse, som er alfa og omega for os.
Om Security Check Passenger (SCP)
Vi er en dynamisk afdeling, som hele tiden udvikler os fagligt og teknologisk. Hos os er kvaliteten i højsæde, og vi er bevidste om det store ansvar vi har, for at sikre en tryg og behagelig rejse for vores passagerer.
Vi holder til ved den centrale sikkerhedskontrol, hvor de primære opgaver er sikkerhedscheck af passagerer og deres håndbagage.
Om at være securitymedarbejder i SCP
I et pulserende miljø møder du hver dag mennesker med forskellig baggrund, nationalitet og kultur, hvorfor det er vigtigt at du motiveres af kundekontakt og mødet med forskellige kulturer.
Du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, som både kræver evnen til at koncentrere sig og arbejde fokuseret med en specifik opgave, og samtidig at kunne trives i et – til tider hektisk - arbejdsmiljø med mange mennesker og højt tempo.
Din dagligdag vil være baseret på klare retningslinjer og procedurer, som skal følges nøje.
Dine kvalifikationer til jobbet som security medarbejder inkluderer at du
- Taler, skriver og læser flydende dansk, og du har et godt mundtligt engelsk, svarende til et niveau, hvor du kan hjælpe/vejlede vores kunder. Taler du andre sprog, kan det bestemt også være en fordel
- Har erfaring med direkte kundekontakt fra tidligere jobs
- Har kendskab til IT på brugerniveau
- Har normalt farvesyn, hvilket du vil blive testet for i ansøgningsprocessen
- Er færdig med eventuel uddannelse
Vi søger dig der er færdig med eventuelt uddannelse/sabbatår.
Som ansat i Security bliver du en del af en turnusordning med vagter fordelt på hele døgnet, 365 dage om året, med varierende mødetider og weekendarbejde.
Som fuldtidsmedarbejder er dine vagter fordelt over hele ugen. En CPH turnus er af 6 måneder varighed og du må derfor forvente at arbejde hver anden weekender. Vagtlængderne er 8-10 timer pr. vagt.
Morgenvagt 04.00 til 14.00
Aftenvagt 13.00 til 22.45
Nattevagt 21.30 til 06.00
Aflønning sker i henhold til virksomhedsoverenskomst, hvor grundlønnen pt. ligger på 191,35 kr./time. Dertil kommer pension, feriefridage samt en række variable- og ulempetillæg, f.eks. weekendtillæg 54,46 kr./time (lørdage mellem kl. 14-24 og søndage mellem 00-24) mv.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du på dagen indgår i et ni-mandsteam og bidrager til det gode samarbejde, hvor I som hold selvstændigt drifter et spor ved den centrale sikkerhedskontrol.
På den længere bane lykkes du, når du viser ansvar for helheden og bidrager til at vi som afdeling fremstår professionelle med kvaliteten i højsædet, og er imødekommende over for vores kunder, hvor vi favner diversiteten og skaber den gode kundeoplevelse.
Om afdelingen
SCP er kendt for at være en stor afdeling med diversitet både hvad angår alder, køn, kulturel og religion. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og bakker altid hinanden op.
I afdelingen har vi årlige arrangementer uden for arbejdstid som fx deltagelse i DHL-stafetten og afdelingens egen aktivitetskalender, som bidrager til et godt og stærkt fællesskab – også uden for arbejdet.
Om Duty Manager-temaet og din nærmeste leder
Som securitymedarbejder i SCP er du tilknyttet et hold med en nærmeste leder, som er den Duty Manager, der har fokus på løbende at følge op på, og udvikle dig, som medarbejder. På en arbejdsdag vil du referere til den driftsansvarlige Duty Manager, som har vagten.
På trods af afdelingens størrelse kan du forvente, at din nærmeste leder har fokus på dig som medarbejder og, at i samarbejder om at sikre din trivsel og udvikling i jobbet. Din nærmeste leder har øje for at skabe balance mellem arbejde og privatliv.
Det er vigtigt, at du som medarbejder, også leder opad, så vi sammen bidrager til det gode samarbejde og spiller hinanden gode – både på den korte og lange bane.
Om os | Hvad tilbyder vi
I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet og pension tilbyder vi:
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, da vi løbende læser ansøgninger og stopper rekrutteringen når vi har fundet de rette kandidater som skal videre i processen.
Processen:
Er du blandt de udvalgte kandidater inviteres du til et videointerview via mail.
Kandidater, som går videre efter videointerviewet, bliver kontaktet direkte.
Vi afholder rekrutteringsdage, der forudsætter fysisk tilstedeværelse. Rekrutteringsdagene vil blive afholdt den 12/6, 13/6, 18/6 og 19/6. Det er et krav, at du deltager i én af rekrutteringsdagene for at komme i betragtning til jobbet i SCP.
Eventuelle spørgsmål om stillingen eller ansøgningsprocessen kan sendes til jobisecurity@cph.dk. Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Securitymedarbejdere til den centrale sikkerhedskontrol
Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn, Københavns