Rengøringsassistent til kørende team

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  13. jun. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I lufthavnens Facility Service afdeling er det vores opgave at være med til at give passagererne en behagelig start og afslutning på deres rejse, hvilket bl.a. indebærer at holde lufthavnens områder rene og pæne. Du kommer derfor rundt i alle  kontorhuse og andre lokationer, hvor CPH har aftaler om at gøre rent. Du kommer til at skifte imellem at gøre rent ved vores interne kollegaer og betalende kunder, samt kører rundt uden for lufthavnes terminaler.


Vores afdeling står midt i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt, og der eksiste-rer et bredt og fleksibelt samarbejde på tværs, hvor vi altid arbejder på at blive bedre til at løse vores opgaver. Vi tror på, at vi bedst udvikler os, når arbejdsmiljøet er præget af gensidig tillid samt en god, ordentlig og uformel omgangstone.
 

Facility Service i Københavns Lufthavne (CPH) løser opgaver hele døgnet, så vi søger med-arbejdere til fastansættelse til dagvagter pr. 1 august, som er på 37 timer, fordelt på en 5 dages uge.
 
 
I en typisk arbejdsplan ligger vagterne i disse blokke:
 

  • Dag- (fra 06.00 til 14.00)
  • Arbejde hver 6 weekend
     

Om hvordan du lykkes i jobbet 


Fordi du under hele vagten kører rundt på egen hånd uden for terminalerne i CPH, kræver det, at du trives i at arbejde selvstændigt. Kørsel uden for terminalerne forudsætter, at du har roen til at køre, både hvor flyene er parkeret, og hvor de bevæger sig.

 
Du er servicemindet, og du har øje for detaljen. Det er en selvfølge for dig at gøre en ekstra indsats, når du opdager, at der er behov for det.

 
Trods dine selvstændige vagter er du en del af et team. Det er vigtigt, at du aktivt bidrager til det gode samarbejde med dine kolleger ved at være positiv, energisk og har lyst til at engagere dig. 
 

Det er et krav at du:
 

  • Kan arbejde efter en nøje beskrevet jobinstruktion/arbejdsplan
  • Trives i at kunne arbejde selvstændigt på en vagt, og være på egen hånd
  • Er i god fysisk form, herunder ingen problemer med knæ, ryg og skuldre.
  • Har et gyldigt kørekort.
  • Har en arbejdstilladelse og kan fremvise en ren straffeattest
  • Bliver screenet og politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Erfaring med lignende opgaver er en fordel, men ikke et krav.


Om afdelingen/kollegerne 
 

Facility Service en stor afdeling med diversitet både hvad angår alder, køn, kultur og religion. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og hjælper altid hinanden.
 

Du vil opleve fællesfrokoster med fokus på mad fra vores forskellige nationaliteter, eller blot hyggelige pauser med grine og lyst til at gøre os klogere på hinanden.
 

Om os | Hvad kan vi tilbyde 


I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder en-gageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
 

Udover frokostbuffet og pension tilbyder vi:
 

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes, det er sjovt at være her.
     

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 


Vi ser frem til at læse din ansøgning. Vi sender løbende velkomstbreve ud, når vi har de rigtige kandidater.


For at komme i betragtning til jobbet, skal du kunne deltage i vores audition torsdag kl. 08:15 – 10:30 den 26 juni 2025
 

Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.
 

Rengøringsassistent til kørende team

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  19/06/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH