Rengøringsassistent nat
Københavns Lufthavn

I lufthavnens Facility Service afdeling (FSE) er det vores opgave at være med til at give passagererne en behagelig start og afslutning på deres rejse, hvilket bl.a. indebærer at holde lufthavnens områder rene og pæne. Du kommer derfor rundt i alle terminalerne, butiksområder, kontorhuse og andre lokationer, hvor CPH har aftaler om at gøre rent.
Vores afdeling står midt i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt, og der eksisterer et bredt og fleksibelt samarbejde på tværs, hvor vi altid arbejder på at blive bedre til at løse vores opgaver. Vi tror på, at vi bedst udvikler os, når arbejdsmiljøet er præget af gensidig tillid samt en god, ordentlig og uformel omgangstone.
Facility Service i Københavns Lufthavne (CPH) løser opgaver hele døgnet, så vi søger i øjeblikket medarbejdere til fastansættelse i 4 måneder fra aug.25 - dec.25 på nathold.
Stilling som fastansat er på 30 timer, og vagterne ligger typisk på følgende måde:
- Nattevagter (fra 21.30 til 06.00)
- Arbejde hver anden weekend
Der vil ofte være mulighed for at tage ekstravagter hvis du har lyst, så du kan komme op på en arbejdsuge på 37 timer, og det vil især være aktuelt i vores højsæsoner hvor vi har ekstra mange passagerer.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Fordi du hele tiden færdes blandt de rejsende i CPH, når du arbejder, kræver det, at du er servicemindet og kan skifte imellem at gøre rent og hjælpe de rejsende, når de har spørgsmål.
Du har øje for, at passagerernes oplevelse af lufthavnen bliver god, og det er en selvfølge for dig at gøre en ekstra indsats, hvis du opdager, at der er behov for det.
Det er vigtigt, at du aktivt bidrager til det gode samarbejde med dine kolleger ved at være positiv, energisk og har lyst til at engagere dig.
Det er et krav at du:
- Kan arbejde efter en nøje beskrevet jobinstruktion/arbejdsplan
- Er i god fysisk form, så du ikke har problemer med knæ, ryg og skuldre
- Er vandt til at arbejde om natten
- Har erfaring med lignende opgaver
- Har arbejdstilladelse og kan fremvise en straffeattest
Om afdelingen/kollegerne
Facility Service en stor afdeling med diversitet både hvad angår alder, køn, kultur og religion. Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt og hjælper altid hinanden.
Du vil opleve fællesspisning om natten med fokus på mad fra vores forskellige nationaliteter, eller blot hyggelige pauser med grine og lyst til at gøre os klogere på hinanden.
Om os | Hvad kan vi tilbyde
I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover en god arbejdsplads og pension tilbyder vi:
- Fri parkering og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes, det er sjovt at være her.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning og leder vi efter de rigtige kandidater, så tøv ikke med at sende din ansøgning dog senest den 19.juni.2025.
Vigtigt: Vi holder samtaler / audition den 26.06 fra kl. 08:15 – 10:30.
Vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rengøringsassistent nat
Københavns Lufthavn