Quality Partner
Københavns Lufthavn

Hver dag sikrer Safe & Secure Operations, at lufthavnen fungerer sikkert og effektivt fra start til slut. Vi har ansvaret for den operative drift på tværs af lufthavnen fra flyoperationer og bagage til infrastruktur, compliance og støttefunktioner.
Du bliver en del af et område med tæt kobling til driften, hvor vi arbejder døgnet rundt for at få tusindvis af rejsende og fly sikkert og rettidigt gennem lufthavnen og skabe en stabil og velfungerende hverdag for passagerer, flyselskaber og samarbejdspartnere.
Om at være Quality Partner
Som Quality Partner i Københavns Lufthavn bliver du en del af en vigtig mission, hvor du er med til at styrke og udvikle kvalitetsarbejdet i en organisation, hvor høj driftssikkerhed er afgørende.
Du arbejder tæt på den operationelle virkelighed i Skandinaviens travleste lufthavn og får indsigt i et komplekst samspil mellem funktioner, både fra skrivebordet og ude i de driftsnære områder, hvor løsninger skabes i fællesskab.
Rollen er under udvikling, og du får mulighed for at præge, hvordan kvalitet bedst understøtter driftsområderne. Samtidig indgår du som en central samarbejdspartner, der bidrager til at styrke kvaliteten i arbejdsprocesser, hvor sikkerhed og stabil drift er afgørende.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Understøtte og udvikle kvalitet i arbejdsprocesser tæt på driften
- Omsætte lovkrav og standarder til klare og anvendelige processer og instrukser
- Analysere udfordringer, identificere årsager og sikre holdbare løsninger ved hjælp af strukturerede metoder som CAPA
- Opbygge stærke relationer og fungere som betroet samarbejdspartner for driften
- Arbejde opsøgende og aktivt bidrage til løbende forbedringer
Om teamet
Du bliver en del af QMG-teamet, hvor faglig sparring, videndeling og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder tæt sammen og inspirerer hinanden til at finde de bedste løsninger på tværs af organisationen. Samtidig bliver du tilknyttet et driftsområde, hvor du fungerer som den primære partner og støtte i arbejdet med kvalitetsudvikling.
Om dig
Du trives i rollen, hvis du motiveres af at gøre en forskel for andre, ikke kun gennem tal og systemer, men også gennem dialog, fælles forståelse og konkrete forbedringer.
Samtidig er du proaktiv og trives med at gå ud i driften, åbne døre og tage dialogen tæt på hverdagen.
Derudover finder du energi i både kontorarbejde og praksisnære møder i driften, og det er meningsfuldt for dig at være med til at sikre høj kvalitet i opgaver, der har betydning for flysikkerheden.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:
- Minimum 3 års erfaring med kvalitetsarbejde
- Erfaring med kvalitetssystemer som D4 eller tilsvarende
- Erfaring med CAPA eller lignende metoder til systematisk problemløsning
- Evnen til at opbygge tillid og samarbejde bredt i organisationen
- En proaktiv tilgang, hvor du naturligt opsøger dialog og samarbejde
- En struktureret arbejdsform og evne til at skabe overblik i komplekse sammenhænge
- Motivation for både analytisk arbejde og tilstedeværelse tæt på driften
- Kendskab til projektledelse og projektarbejde
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en organisation med en helt særlig puls og et fælles mål om at levere den bedste rejseoplevelse hver dag.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt samarbejde og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – børn er dækket gratis
- Attraktiv barselordning – uanset køn
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi glæder os til at modtage din ansøgning gerne hurtigst muligt og senest d. 24 juli 2026.
Vi er opmærksomme på ferieperioden og forsøger at planlægge samtaler fleksibelt i forhold til både dine og vores planer.
Ansøgninger modtages via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Boesgaard Larsen, Governance Quality Management, på Michael.b.Larsen@cph.dk.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsen.
Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
Quality Partner
Københavns Lufthavn