Planlægger til lufthavnens Facility Services
Københavns Lufthavn

Vil du være med til at sikre, at driften i en travl lufthavn hænger sammen – hver dag?
Som en central del af Facility Services’ planlægningsafdeling får du en nøglerolle i at skabe struktur, overblik og effektivitet i vores driftsplanlægning. Du er med til at understøtte en velfungerende hverdag for både medarbejdere, driftsledere og passagerer – og bidrager dermed direkte til den samlede passageroplevelse i lufthavnen.
Rollen
I rollen får du en central funktion i at sikre effektiv opgaveplanlægning og løbende udvikling af driften i Facility Services, som har ansvaret for rengøringen i lufthavnen. Du bliver en del af et planlægningsteam, der arbejder bredt med blandt andet indkøb, medarbejderkontrakter, vagtplanlægning, kommunikation, projekter, kundekontrakter og rengøringsplaner.
Du arbejder både analytisk og operationelt med at skabe struktur, overblik og optimering i planlægningsprocesserne, altid med fokus på, at løsningerne fungerer i praksis og bidrager til en smidig hverdag.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Udarbejde og optimere arbejdsplaner baseret på behov, belastning og passagerflow
- Analysere data og arbejde systematisk i Excel og planlægningsværktøjer for at skabe indsigt og forbedringer
- Opbygge og vedligeholde et solidt datagrundlag, herunder overblik over opgaver, nøgletal og tidsforbrug
- Samarbejde tæt med driften og bidrage til udvikling og optimering af processer og arbejdsmetoder
Om dig
Vi søger en analytisk og struktureret profil, der trives i en hverdag med mange interessenter og en kompleks drift. Du har et stærkt greb om data og opgaveplanlægning og formår at omsætte indsigt til konkrete løsninger, der skaber værdi i praksis. Samtidig er du nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer, og du trives med at samarbejde med mennesker med forskellige baggrunde og forudsætninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har stærke IT-kompetencer – særligt i Excel (pivots, formler og databehandling) samt erfaring med digitale planlægningssystemer
- Har solid erfaring med planlægning i en kompleks driftsorganisation
- Er en dygtig kommunikator, der formidler budskaber og data enkelt, tydeligt og værdiskabende
- Er nysgerrig, lærenem og trives i et miljø med stor mangfoldighed, hvor tålmodighed og samarbejde er afgørende
Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 22. juni 2026. Vi gennemgår løbende og ansætter når den rette kandidat lander i indbakken.
Vi ved godt, du snart holder sommerferie, og det gør vi også, men vi prøver at passe samtalerne ind mellem solskin, sommer og ferieplaner.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Area Manager, Marlene Thiesen: m.thiesen@cph.dk
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job
Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.
- Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads
- Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted
Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder! - Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen
Fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner. - Godt kollegaskab og altid positiv stemning
- Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
- Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed
- CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne
Planlægger til lufthavnens Facility Services
Københavns Lufthavn