Personaleplanlægger til Security i Lufthavnen
Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavne (CPH) sender hvert år mere end 32 millioner årlige rejsende trygt afsted ud i verden. Det er en stor og kompleks operation, der stiller krav på tværs af organisationen. Det gælder ikke mindst for os i Security Resource Management (SRM).
Om rollen
Som personaleplanlægger bidrager du til at sikre, at alle medarbejdere i Security har en turnus efter alle gældende regler, så de kan sørge for sikkerheden i Københavns Lufthavn. Vi forsøger at imødekomme kollegaers behov bedst muligt - Alt imens du selv præger din hverdag, hvor du både møder rutiner, variation og ikke mindst mange, synes vi selv, skønne kollegaer.
Opgaverne er mange men du skal bl.a. arbejde med:
- Udarbejdelsen af turnusordninger, der både tilgodeser driften og vores kollegaers arbejdsliv
- Beregning af mandskabsbehov
- Udarbejdelse af ferielister
- Kursusplanlægning
- Lønkørsel
Om afdelingen
I Security Resource Management er vi 11 medarbejdere, 4 Planlæggere der udarbejder turnus, 7 Dispatchere der tildeler daglige opgaver til medarbejdere.
Om dig
Hos os har du en central rolle i mandskabsplanlægningen for Security, vores største medarbejdergruppe i CPH.
Sammen med dine kollegaer i planlægger-teamet sætter du planlægningen i fokus. Du har en stor kontaktflade til medarbejdere og lederteams i Security samt kollegaer i de øvrige afdelinger i CPH. Så alt i alt en varieret hverdag.
Du har en smittende energi og interesse for personaleplanlægning, så vi altid bemander Security optimalt med øje for den gode passageroplevelse. Du er planlægningsentusiast med lyst til videreudvikling af vores analyse og planlægningsværktøjer.
Med i din bagage har du:
- Interesse for regler og overenskomster
- Erfaring med bemandingsplanlægning
- IT-færdigheder og erfaring med Office pakken (Word, Excel, Outlook, Powerpoint)
- Godt humør, nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel for vores kollegaer
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.
Ud over frokostbuffet og pension tilbyder vi:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring med gratis dækning af børn
Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 15. februar
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Områdeleder Martin Vico Olsen på telefon 3117 4179 eller mail martin.vico.olsen@cph.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”fortroligt”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.
Personaleplanlægger til Security i Lufthavnen
Københavns Lufthavn