Operations Relations Manager

Område:  Forretningsudvikling og innovation
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  13. feb. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Operations Relations Manager


Punctuality & Operational Relations arbejder for at sikre høj punktlighed i trafikafviklingen og dermed fastholde Københavns Lufthavns position som en effektiv og pålidelig lufthavn. Teamet er bindeleddet mellem CPH og vores operationelle partnere som ground handlere, airlines og Naviair. Sammen skaber vi rammerne for en drift, hvor både passageroplevelse, sikkerhed og effektivitet er i centrum.


Om at være Operations Relations Manager


I rollen er du med til at styrke samarbejdet med vores operationelle partnere og sikre, at deres aktiviteter understøtter CPH’s strategiske mål. Du driver mødefora, sikrer koordinering på tværs og omsætter et komplekst driftsbillede til klare, håndterbare anbefalinger. Du arbejder tæt sammen med både interne nøglepersoner og eksterne aktører og er med til at sikre en drift, der er præcis, stabil og forudsigelig.


Dine primære opgaver omfatter:

 

  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til operationelle partnere samt tæt dialog om driftens behov
  • Udvikling og videreudvikling af Operational Relations Concept med fokus på struktur, retning og samarbejde
  • Udarbejdelse af præsentationer til taktiske og strategiske møder samt koordinering og facilitering af disse
  • Overblik over tværgående aktiviteter og projekter, der involverer operationelle partnere, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Bidrag til prioritering af initiativer, så udvikling sker i balance med den daglige drift og punktlighed


Om teamet


Punctuality & Operational Relations er placeret i Operational Airport Services, som har ansvaret for driften i både Kastrup og Roskilde Lufthavn. Vi arbejder tæt sammen med specialiserede enheder inden for flysikkerhed, passagertransport, bagage, faciliteter og compliance. Teamet er kendetegnet ved et stærkt samarbejde, høj faglighed og en fælles ambition om at sikre en drift, der er effektiv, tryg og præcis.
Som en del af teamet bliver du det centrale kontaktpunkt for vores partnere og en vigtig sparringspartner for interne kolleger. Du får en hverdag med stor variation, bred berøringsflade og tydelig indflydelse på lufthavnens drift og udvikling.


Om dig


Du er en stærk relationsbygger, der trives i et komplekst driftsmiljø. Du kan navigere mellem mange interessenter, skabe klarhed og sikre alignment. Du er kommunikativt stærk og kan formidle komplekse budskaber klart og professionelt til både interne og eksterne målgrupper.


For at komme i betragtning forventer vi, at du:

 

  • Har erfaring med stakeholder management, koordinering og facilitering på højt niveau
  • Kommunikerer klart og effektivt på både dansk og engelsk og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper
  • Har strategisk forståelse og kan navigere i et politisk og komplekst miljø
  • Er proaktiv og god til at skabe overblik, prioritere og drive samarbejde fremad
  • Har kendskab til luftfartsbranchen eller erfaring fra lignende drifts- eller partnerintensive miljøer


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job


Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 1. marts 2026.


Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Personal Assistant, Ditte Nøhr på ditte.noehr@cph.dk eller Head of Punctuality & Operational Relations, Michael Nicolaisen på michael.nicolaisen@cph.dk.


Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. 


Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen. Fra brandmænd og håndværkere til økonomer og ingeniører – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning. Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det, vi har opnået igennem tiderne.

Operations Relations Manager

Område:  Forretningsudvikling og innovation
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  28/02/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH