Operations Analyst

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  9. feb. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Som Operations Analyst i Airside Operations (ASO) er du en vigtig del af det operationelle maskinrum i Københavns Lufthavne. Du arbejder med data og analyser, der understøtter den daglige drift og sikrer, at vi planlægger og allokerer ressourcer effektivt på tværs af organisationen og vores samarbejdspartnere. 

 

Om rollen
Som Operation Analyst arbejder du primært inden for grænsekontrol. Rollen kræver både overblik og detaljefokus, når du omsætter komplekse datamønstre til konkrete anbefalinger og beslutningsoplæg. Du har ansvaret for at udarbejde ugentlige planer for grænsekontrollen, og det gøres i et nyt planlægningsværktøj, der netop nu er ved at blive implementeret. 


Derudover udvikler og følger rollen op på KPI’er og sikrer, at viden fra analyser anvendes aktivt i både driftsplanlægning og beslutningstagning. Indsigterne formidles til såvel ledelsen som eksterne samarbejdspartnere – særligt Politiet. Rollen er kendetegnet ved stor variation og en tæt kobling til den daglige drift.

 

Derudover ser vi frem til, at du bidrager med:

 

  • Analyse af data fra operationelle områder som trafik og border control.
  • Udarbejdelse af ugentlige planer for border control.
  • Rapportering i Power BI til både interne og eksterne interessenter.
  • Præsentationer og beslutningsoplæg til ledelsen og samarbejdspartnere.

 

Om Teamet
Du bliver en del af Airside Operations, hvor vi pt. er 40 medarbejdere fordelt på fire mindre teams. Vi er en sammentømret afdeling med mange forskellige kompetencer. Nogle arbejder struktureret med data og beregninger, mens andre sikrer, at den daglige flytrafik fungerer sikkert og gnidningsfrit. Fælles for os er, at vi har en høj faglighed og drager nytte af hinandens kompetencer.  


Du vil indgå i teamet Operational Systems and Analytics. Vi fungerer blandt andet som et analytisk omdrejningspunkt for CPHs driftsorganisation og understøtter både operationelle og ledelsesmæssige beslutninger. Derudover bidrager vi aktivt til den langsigtede udvikling af lufthavnen i form af trafikprognoser og forecasting af operationelle behov.


Om dig
Du har en naturlig interesse for data og analyser. Du kan omsætte komplekse datamønstre til konkrete indsigter, der understøtter planlægning og beslutningstagning i driften, og du arbejder gerne struktureret, målrettet og med en god fornemmelse for, hvordan dine analyser skaber værdi i praksis.

 

Du er nysgerrig, tager initiativ og motiveres af at skabe resultater både selvstændigt og i samarbejde med andre. Rollen kræver herudover, at du kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver og snitflader, og at du formår at skabe relationer på tværs af organisationen.

 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har: 

 

  • Et stærkt analytisk mindset og evnen til at arbejde databaseret.
  • Erfaring med at tage initiativ og drive opgaver frem til resultater.
  • Ekspertkendskab til SQL og Power BI.
  • Kendskab til Python er et plus
  • En uddannelse som Cand.scient i Økonomi, Statistik, Operations Research eller lign.
  • Evnen til at omsætte komplekse analyser til konkrete beslutningsoplæg.
  • Taler og skriver flydende dansk samt kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 1.  marts 2026.


Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Manager, Charlotte Bluhme på charlotte.bluhme@cph.dk  (Bemærk henvendelser besvares først efter den 23. februar)


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted
    Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder! 
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen lige fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed  
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

Operations Analyst

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  01/03/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH