Operational Business Consultant

Område:  Ledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  14. nov. 2024
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Du skal være med til at drive vores koncept inden for performance management, målstyring og løbende forbedringer, ændre mindset gennem træning / coaching, og tilpasse tilgangen til den enkelte leder så det bliver den bedste proces for den individuelle leder hver gang.

 

Om at være Operational Business Consultant 
I Operational Performance (OPE) arbejder vi på tværs af lufthavnens operationelle afdelinger i tæt samarbejde med både kollegaer i CPH og vores mange samarbejdspartnere. Vi er med til at gøre vores ledelsesprocesser datadrevet - og sikre mest mulig værdi for kunden.  

Vores vigtigste opgave er, at supportere operationen med implementering af koncepter, som støtter datadrevet målstyning og løbende forbedringer, så vi sikrer en effektiv og tilpasningsparat lufthavn.  

 

Du kommer med en datadrevet tilgang, og bruger det aktivt til at udfordre og inspirere andre til at arbejde med data og standarder, for at opnå endnu bedre resultater. 

 

Vi ser frem til, at du bidrager med

 

  • Implementering af performance management koncepter, som Performance Excellence/ Lean Management og digitale tavlemøder.
  • Målnedbrydelse, KPI-definitioner og målstyring.  
  • Træne og coache CPH ledere i kontinuerligt at fokusere på datadrevne løbende forbedringer, facilitere retning og sætte prioriteter 
  • Sikre forandringsledelse og involvering, så vores koncepter forankres solidt og skaber varige resultater. 
  • Understøtte implementeringen af vores lærings- og samarbejdskoncepter After Action Review og Customer Driven Operating Model på tværs af operationen. 

 

Om hvordan du lykkes i jobbet | Forandring – Holdspiller – God energi
Du kommer med en god faglig tyngde og erfaring, så du kan indgå som en eftertragtet faglig sparringspartner for organisationen, og drive implementering af performance management koncepter. 

 

Du lykkes på den korte bane, når du kommer godt ind i teamet, og får bygget den grundlæggende indsigt og forståelse for vores Performance Management koncepter. Du har løst de første opgaver og lykkes med at stille de nysgerrige spørgsmål, som er berigende både for dig og os. 

 

På den længere bane lykkes du, når du selvstændigt driver og implementerer konceptet Performance Excellence i operationen.  Du fremmer brugen af data i vores operation og er med til at sikre løbende forbedringer. Du driver og udvikler dine egne fagområder i teamet.   

 

Vi forestiller os at du har dette med i din bagage:

 

  • + 3 års erfaring med implementering af målstyring og løbende forbedringer, LEAN Management eller lignende metodiker og systemer
  • Erfaring med implementering af tiltag som har ændret ledelsesadfærden i en travl drift organisation. 
  • Praktisk erfaring med stakeholder management og forandringsledelse fra større komplekse virksomheder
  • En stærk og veludbygget værktøjskasse indenfor projektledelse gerne Prince2 eller lignede.

 

Som person er du kendt for at være en resultatorienteret ”holdspiller” og have en inddragende tilgang til dine projekter. Du sikrer varige resultater gennem godt samarbejde og involvering og skaber forståelse for brugen af standarder og data. Din gode energi og skarpe perspektiver, gør dig til en eftertragtet sparringspartner for kolleger og ledere på alle niveauer.

 

Om afdelingen 
Operational Performance (OPE) har en let og omgængelig atmosfære, men samtidig et stærkt fokus på ansvarlighed og opgaveløsning. Afdelingen består af fire dygtige kollegaer, der på trods af komplekse opgaver altid finder tid til at hjælpe hinanden. Vi er en del af stabsfunktionen Operations Excellence, som omfatter 28 medarbejdere med forskellige fagligheder, hvor der både er plads til løbende feedback, humor og grin.

 

Du vil opleve et miljø, hvor kollegaer er smilende og imødekommende, og hvor tillid, samarbejde og fleksibilitet er i højsædet. Vi prioriterer at spise frokost sammen, når vi ikke er ude og supportere operationen.

 

Socialt udforsker vi hinandens ikke-faglige sider og udfordrer hinanden i aktiviteter som Escape-rooms og lerkrukkedrejning på kvartalsbasis. Derudover søger vi ny viden inden for vores fagområder ved at besøge andre virksomheder, der kan bidrage med læring og inspiration til teamet.

 

OPE er et team med forskellige baggrunde og kompetencer, men vi deler en fælles ambition om at hjælpe CPH med at blive mere målstyret og arbejde med løbende læring og forbedringer. Vi sætter en ære i at levere struktur, koncepter og performancefremmende projekter i tæt samarbejde med operationen. Vi er dygtige til at hjælpe hinanden og søger aktivt feedback på tværs af projekter og arbejdsopgaver.

 

Om Rune, din nye leder 
Som leder er jeg nærværende og sætter høje mål for mig selv og teamet. Det er vigtigt, at alle i teamet får delt deres perspektiver og idéer til at udvikle fagområderne sammen. Jeg gør meget ud af, at vi har en stor frihed til løsningen af arbejdsopgaverne.  

 

Jeg vægter frihed under ansvar, hvor tillid og anerkendelse er essentielt for relationen og samarbejdet. Feedback og transparens kendetegner mit lederskab, og det er vigtigt, at alle trives og synes, det er sjovt at gå på arbejde. 

 

Som leder er jeg meget procesorienteret og har en god viden om, hvad der virker - både operationelt og organisatorisk. Jeg fremmer det transparente og er med til at skabe en god feedbackkultur.

 

Om os | Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

 

Udover frokostbuffet og pension tilbyder vi

 

  • Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen - selv om vi vil savne dig når du ikke er her
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring 
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, og senest den 1. december, da vi løbende læser ansøgninger og afholder samtaler i uge 48/49. 

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Head og Operational Performance, Rune Bartelt – tlf.nr 60 34 65 94 eller mail rune.bartelt@cph.dk  

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Operational Business Consultant

Område:  Ledelse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  01/12/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH