Manager, Business Application Services

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  29. nov. 2024
 

I Københavns Lufthavne har vi last call til afgangen som manager for en ny afdeling. Du bliver co-pilot på en rejse med fokus på drift og vedligehold af applikationer, der understøtter vores forretnings- og kommercielle processer. 
Du sidder i cockpittet og indtræder i ledelsen af Business Technology med selvstændigt ansvar for et team af dygtige dedikerede applikationsspecialister. Med dig ved roret arbejder vi hver dag for at sikre drift og vedligehold af områdets løsninger.

 

Om at være Manager og spillende træner i Business Application Services
I dit team har I ansvaret for drift og vedligeholdelse af vores applikationer inden for Business Technology-området. Området varetager drift og operation af en række applikationer inden for lufthavnens non-aeronautiske applikationer, herunder administrative og kommercielle områder. 

 

Som leder af teamet har du først og fremmest ansvaret for, at afdelingen sprudler af energi, og at der leveres fra øverste hylde på de strategiske mål. I hverdagen varetager du ledelsen af dine medarbejdere, men finder også din egen plads i den operationelle afvikling af afdelingens opgaver - deraf jobtitlen ’spillende træner’.


Vi ser frem til, at du bidrager med at

 

  • Planlægge, implementere og overvåge driftsrutiner for områdets applikationer
  • Deltage aktivt i den daglige operationelle drift, problemløsning og optimering af systemer og processer
  • Samarbejde med interne afdelinger for at forstå behovene og kravene til IT-løsningerne
  • Sikre, at IT-løsningerne driftes og vedligeholdes i overensstemmelse med gældende ITSM-processer
  • Udvikle og implementere strategier for at optimere operationelle IT-processer og -systemer
  • Være ansvarlig for budgettering og ressourceallokering i relation til opgaveløsningen
  • Deltage i beslutningsprocesser vedrørende nye teknologier og systemimplementeringer.

 

Området dækker en bred vifte af applikationer, og dermed en bred berøringsflade. En stor samarbejdspartner vil være Business Application Management-afdelingen, der ultimativt har produktansvaret for applikationer i Business Technology. Det er her, at opgaverne prioriteres i forhold til forretningsbehov og kritikalitet.  


Om hvordan du lykkes i jobbet 
Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du lander i teamet og får skabt et overblik over den samlede applikationsportefølje, forstår deres rolle i organisationen, og hvad de primære applikationer bidrager med. Afdelingen er ny, og det er vigtigt, at medarbejdere og deres behov varetages, og at primære interessenter identificeres og snitflader defineres. 


På den længere bane lykkes du, når teamet og organisationen mærker, hvordan du med din flair for procesoptimering af IT-driftsrutiner og -processer styrker kvaliteten af leverancer og fastslår teamets gode omdømme.
Her ser vi også, hvordan du mestrer komplekse løsninger inden for en bred portefølje, der spænder fra CRM-systemer, finans- og indkøbssystemer samt RPA-løsninger m.m.

 

I kufferten har du pakket en uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende.
Du har allerede opbygget en portion erfaring med ledelse af IT-specialister og prioritering af indsatser, og du har hands-on erfaring med operationelle IT-processer og -systemer.

 

Om teamet 
IT Business Applications Services er en relativt ny afdeling, og der vil være rig mulighed for selv at definere opgaven sammen med resten af teamet. Vores mantra er, at vi tager ansvar, er bevidste om vores værditilførsel, og at det skal være en god arbejdsplads og afdeling at møde ind til.


Afdelingen tæller 12 medarbejdere inkl. dig og spænder vidt i kompetencefeltet.


Om Lene, Susan og Casper, dine lederkollegaer
Hos os er der en uhøjtidelig tone, hvor der er højt til loftet. Vi er målrettede og ønsker at gøre en forskel på vores områder. Det vi altid arbejder mod, er det gode samarbejde med interessenter, kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden.
Vi har alle en relevant baggrund og er blandt de allerbedste inden for vores felt, når vi selv skal sige det. Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord i lederteamet.


Om Sune, din nye leder
Tillid og empowerment er vigtige værdier for mig. Vi skal kunne tale om tingene, og når en opgave kører lidt skævt, står jeg altid lige bag dig. Vi lærer af hinandens fejl, vi kommer hinanden ved, vi investerer i hinanden, og vi lærer hinanden at kende.


Vi er alle kollegaer blot med forskellige roller, ansvar og titler. Vi forstår at bringe hinanden i spil, der hvor det giver værdi. Jeg tager ansvar, ligesom jeg regner med, at du tager ansvar. Vi skal være en del af løsningen og møde folk konstruktivt og med åbne arme.
Jeg er optaget af, at vi står vagt om væsentlige værdier, og at vi handler efter dem.


 
Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 20. december 2024.
Vi ansætter, når vi har mødt den kandidat, der slår landingsstellet væk under os.


Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Sune R. Bagger – Director, Business Technology – sune.bagger@cph.dk.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


 

Manager, Business Application Services

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  20/12/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH