Manager, AI & Development
Københavns Lufthavn

AI & Development
Har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt fagligt team, der både udvikler, drifter og driver CPH’s AI- og automatiseringsrejse fremad? Brænder du for at arbejde hands-on med ny teknologi, herunder generativ AI, og samtidig være den, der samler mennesker, skaber retning og bygger fællesskaber omkring digital udvikling?
Hvorfor vælge os
Du bliver en del af en afdeling, hvor vidensdeling, kreativitet og samarbejde fylder meget – og hvor det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi tror på, at stærke relationer og fællesskaber skaber stærke resultater.
Vores vision er
“At accelerere CPH’s digitale udvikling gennem et pålideligt og intelligent Data & AI fundament, der styrker mennesker, forbedrer beslutninger og accelererer innovation på tværs af organisationen”
Kom og vær med til at gøre den vision til virkelighed – og at forme hvordan CPH arbejder med AI og automatisering – vi glæder os til at høre fra dig.
Manager AI & Development
Som manager er du leder for et dedikeret team af specialister inden for Power Apps, automatisering (RPA/low-code) og AI. Teamet udvikler og drifter selv løsninger, fungerer som Center of Excellence for faglighederne og understøtter superbrugere på tværs af hele CPH.
Du er en spillende træner, der både
• tager ledelsesansvaret for teamet,
• driver faglig retning og prioriteringer,
• og involverer dig i de tekniske områder, hvor det giver værdi.
Du træder ind i Data & AI-afdelingen, hvor du får tæt sparring med de øvrige teams og naturligt udnytter synergierne ift. data, AI og forretningen.
Hovedopgaver
• Sætte retning for fagområderne Power Apps, Automatisering og AI.
• Træffe tekniske og strategiske beslutninger – og sikre fremdrift.
• Bidrage og delvist drive vores citizen development-program, så vi accelererer udviklingen på tværs af CPH.
• Understøtte udrulning og adoption af CPH’s GenAI-værktøj (M365 Copilot).
• Være med til at opbygge kapabilitet inden for Agentic AI.
• Skabe læringsforløb, fællesskaber og engagement omkring ny teknologi.
• Være people manager for et team af dygtige specialister.
Om dig
En solid forståelse for moderne digitale teknologier – gerne inden for low code, automatisering og AI – er afgørende, ligesom evnen til at omsætte tekniske muligheder til konkret forretningsmæssig værdi.
Rollen kræver også en nysgerrighed på ny teknologi og en proaktiv tilgang til at afprøve og vurdere dens anvendelighed.
Du trives i et miljø præget af høj udviklingshastighed og kompleksitet er vigtigt for dig. Din arbejdsstil er holistisk, hvor sammenhænge og afhængigheder på tværs af organisationen hurtigt identificeres.
For at komme i betragtning forventer vi, at du har erfaring med
• Rollen som people manager eller tech lead med ansvar for specialister
• At arbejde i MS baseret teknologi stack (Power Platform, Azure, CoPilot)
• At omsætte forretningsbehov til digitale løsninger
• Forankring af nye teknologier, herunder AI i en organisation
• Hands on erfaring med generativ AI og automation
Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 6. april 2026.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Director Tenna Ørum-Kristensen - tenna.oerum-kristensen@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job
Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.
Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads
• Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
• Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
• Godt kollegaskab og altid positiv stemning
• Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
• Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed
• CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne.
Manager, AI & Development
Københavns Lufthavn