Maintenance Planning Specialist til vedligehold af lufthavnens bagageanlæg

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  17. aug. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vil du være med til at sikre driften af et af Danmarks mest kritiske bagageanlæg?

 

Som Maintenance Planning Specialist får du en nøglerolle i CPH's strategiske satsning på forebyggende vedligehold, hvor planlægning, koordinering og høj oppetid er afgørende for både den daglige drift og passageroplevelsen.

 

Din nye rolle

 

Du får ansvaret for at planlægge og koordinere vedligeholdelsesaktiviteter, understøtte vedligeholdelsesprocesserne og sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne på bagageanlægget. Du bliver en vigtig sparringspartner for teknikere og ledelse samtidig med, at du fungerer som backup for sektionslederen. Med en central placering mellem drift, planlægning og udvikling bidrager du til høj driftssikkerhed, stabile processer og den fortsatte udvikling af vedligeholdelsesområdet.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Bidrage til udvikling og optimering af vedligeholdelsesstrategien med fokus på forebyggende vedligehold, planlægning og øget driftssikkerhed
  • Planlægge og koordinere kort- og langsigtede vedligeholdelsesaktiviteter for bagageanlægget
  • Sikre effektiv ressourceplanlægning og prioritering af vedligeholdsopgaver i tæt samarbejde med teknikere og ledelse
  • Vedligeholde og videreudvikle vedligeholdelsesprocesser samt understøtte driften gennem SAP HANA
  • Sikre eksekvering og opfølgning på vedligeholdelsesopgaver, projekter og øvrige driftskritiske aktiviteter
  • Vedligeholde og kvalitetssikre masterdata, styklister og teknisk dokumentation for nye og eksisterende anlæg
  • Understøtte vidensdeling og koordinere aktiviteter, der sikrer opdateret teknisk viden/uddannelse blandt teknikerne
  • Deltage i tværorganisatoriske opgaver samt koordinere samarbejdet med leverandører og øvrige interessenter

 

Din nye afdeling - Baggage Maintenance (BMA)

 

Vores afdeling består af teknikere, specialister og tekniske projektledere, som sammen udgør et stærkt og engageret team med ansvar for drift, vedligehold og udvikling af bagageanlægget i Københavns Lufthavn. Vi arbejder målrettet med at udvikle en mere datadrevet og systematisk vedligeholdelsestilgang, hvor planlægning, scheduling og forebyggende vedligehold er centrale elementer i at øge anlæggets driftssikkerhed og levetid. Vi værdsætter et stærkt fællesskab og arbejder i en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løser udfordringer sammen.

 

Om dig

 

Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret profil, der trives i krydsfeltet mellem planlægning, teknik og drift. Du motiveres af at skabe overblik, koordinere aktiviteter på tværs af organisationen og sikre fremdrift i en driftskritisk hverdag. Samtidig er du en stærk relationel samarbejdspartner, der formår at skabe opbakning og samarbejde blandt både teknikere, ledelse og øvrige interessenter.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har erfaring med vedligeholdelsesplanlægning, teknisk drift eller vedligeholdelse af komplekse produktions-, proces- eller infrastrukturanlæg
  • Arbejder struktureret, har stærke planlægningsevner og formår at prioritere og bevare overblikket, selv når mange opgaver skal håndteres samtidigt
  • Er en stærk samarbejdspartner med gode kommunikative evner på dansk og engelsk og har gerne erfaring med SAP HANA eller lignende vedligeholdelsessystemer

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Ameer Ali på ameer.ali@cph.dk.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 6. SEP 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

 

Vi skaber forbindelse til verden

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Maintenance Planning Specialist til vedligehold af lufthavnens bagageanlæg

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  06/09/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH