Logistics Technician
Københavns Lufthavn

Som Logistics Technician i CPH’s centrale lagerafdeling bliver du en vigtig del af driften i Nordens største lufthavn. Du arbejder tæt sammen med et dedikeret team og bidrager til effektiv håndtering af tusindvis af varer, der er afgørende for lufthavnens funktion. I et dynamisk og udviklende miljø får du mulighed for både personlig og faglig udvikling, mens du sikrer præcision og samarbejde på tværs af afdelinger.
Om at være Logistics Technician
I din nye rolle hos os er du med til at få lufthavnens logistik til at glide fra modtagelse og registrering af varer til indkøb, lagerstyring og kvalitetssikring. Du arbejder med at opdatere parametre i vores SAP lagerstyringssystem, så beholdningen er korrekt og tilgængelig, når den skal bruges.
Samarbejdet på tværs af afdelinger fylder meget i din hverdag, og du er med til at skabe struktur i en travl drift, hvor tempoet er højt og præcision afgørende. Opgaverne spænder bredt, men fællesnævneren er, at du skaber overblik og ro i en kompleks operation, hvor varer og udstyr skal lande de rigtige steder til tiden.
Vi ser frem til, at du bidrager med:
- Modtagelse, registrering og kvalitetskontrol af varer i lagerstyringssystemet
- Optimering af pladsudnyttelse og sikring af korrekt organisering og tilgængelighed
- Vedligeholdelse af et rent, organiseret og sikkert lagerområde
- Koordinering af lager- og indkøbsprocesser
- Tæt samarbejde med planlæggere og teknikere om vedligeholdelsesopgaver
- Ansvar for den praktiske håndtering af lageropgaver samt det systemunderstøttede arbejde inden for eget område.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du lykkes på den korte bane, når du hurtigt lærer de relevante systemer at kende, og evner at navigere i den travle og dynamiske hverdag i lufthavnen. Du formår at håndtere modtagelse og distribution af varer effektivt, samtidig med at du opbygger gode relationer til dit team og andre afdelinger. Din evne til at tilpasse dig og tage ansvar for dine opgaver vil gøre en stor forskel fra starten.
På den længere bane lykkes du, når du har opbygget en dyb forståelse af lufthavnens logistik og lagerstyring, og når du aktivt bidrager til at optimere processer og finde løsninger på komplekse udfordringer. Du har skabt stærke relationer på tværs af afdelinger, og din evne til at tage ansvar og tænke proaktivt gør dig til en uundværlig del af teamet.
Med i din professionelle bagage har du:
- Erfaring med lagerstyring eller logistik og en grundlæggende teknisk forståelse
- Praktisk forståelse for travle og dynamiske arbejdspladser
- Kørekort til kategori B
- Dansk og engelsk i skrift og tale
- Erfaring med at arbejde i SAP vil være en fordel men ikke et krav.
Om afdelingen
Aeronautical Field & Equipment Organisation (AFO) er en driftsafdeling med 136 ansatte. Vi klipper græsset, fejer sneen væk og sørger for, at alle lufthavnens udendørsarealer altid står klar til takeoff. Derudover driver vi både et autoværksted, hvor vi vedligeholder og reparerer vores maskinpark, og et centrallager som sikrer, at vi altid har de nødvendige reservedele og materialer ved hånden.
Du vil blive en del af et dedikeret og engageret team, der består af 2 Logistics Technicians og 2 Logistics Engineers på Centrallageret. Stemningen i afdelingen er samarbejdsorienteret og præget af et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden og deler viden. Vi trives i et åbent og uformelt miljø, vi har en travl hverdag, men værdsætter et godt grin – og med så mange kollegaer kan vi næsten garantere, at vi kan finde et par stykker, som sikkert bruger deres fritid på en hobby, der ligner din.
Om Lars, din nye leder
Jeg ser inklusion og diversitet som en styrke i teamet, og det er mit ønske, at du føler dig velkommen, værdsat og lyttet til, og at du tilbyder det samme til dine omgivelser. I teamet har vi et safe space, som understøtter trygge og selvmotiverede medarbejdere.
Jeg går selv forrest for at skabe rammerne for et team med størst mulig diversitet, hvor alle har modet til at forandre og udfordre både virksomheden og sig selv. Jeg ønsker, at du bliver dygtigere, tryggere og gladere, også når du fejler.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler
- Ansættelse efter 3F’s overenskomst.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 17. august.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Logistics Engineer, Centrallageret, Allan Jonassen på allan.jonassen@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Logistics Technician
Københavns Lufthavn