Lager rekvirent
Københavns Lufthavn

Som lager rekvirent i CPH’s centrale lagerafdeling er du en vigtig del af driften i Nordens største lufthavn. Du arbejder tæt sammen med et dedikeret team og bidrager til effektiv håndtering af tusindvis af varer, der er afgørende for lufthavnens funktion. I et dynamisk og udviklende miljø har du mulighed for både personlig og faglig udvikling, mens du sikrer præcision og samarbejde på tværs af afdelinger.
Om teamet
I Equipment Maintenance & Logistics (EML) driver vi både et Autoværksted, hvor vi vedligeholder og reparerer vores maskinpark, og et centrallager, som sikrer, at vi altid har de nødvendige reservedele og materialer ved hånden. Centrallageret servicerer en lang række afdelinger i virksomheden.
Du er en del af et dedikeret og engageret team, der består af 2 Lagerrekvirenter og 2 SAP-Lager ekspedienter på Centrallageret. Stemningen i afdelingen er præget af tempo, humor og et stærkt fællesskab, hvor alle hjælper hinanden og deler deres viden.
Om at være lager rekvirent
I din nye rolle hos os er du med til at få lufthavnens logistik til at glide fra modtagelse og registrering af varer til lagerstyring og kvalitetssikring. Samarbejdet på tværs af afdelinger fylder meget i din hverdag, og du er med til at skabe struktur i en travl drift, hvor tempoet er højt og præcision afgørende. Opgaverne spænder bredt, men fællesnævneren er, at du skaber overblik og ro i en kompleks operation, hvor varer og udstyr skal lande de rigtige steder til tiden.
Dine ansvarsområder inkluderer:
- Modtagelse og registrering af varer i lagerstyringssystemet, så vi altid har styr på lagerbeholdningen
- Optimering af pladsudnyttelse og sikring af, at alle varer er tilgængelige og korrekt organiseret
- Kvalitetskontrol for at sikre, at alle varer lever op til de nødvendige krav
- Vedligeholdelse af et rent og organiseret lagerområde, der er både effektivt og sikkert at arbejde i
- Lodsning af fragtbiler til vores lager.
Om dig
Du lærer hurtigt nye systemer og trives i en travl og dynamisk hverdag. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Samtidig er du samarbejdsorienteret og opbygger naturligt gode relationer til dit team og på tværs af organisationen. Du er nysgerrig, omstillingsparat og motiveres af at bidrage til forbedringer og løsninger i komplekse arbejdsgange.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har:
- Erfaring med lager eller logistik
- Praktisk forståelse for travle og dynamiske arbejdspladser
- Kørekort til kategori B
- Dansk og engelskkundskaber på skrift og i tale
- Erfaring med at arbejde i SAP og grundlæggende teknisk forståelse vil være en fordel men ikke et krav.
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 1/3.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Samtaler afholdes løbende, med forventet opstart 1. april 2026.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Centrallageret, Allan Jonassen på allan.jonassen@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Lager rekvirent
Københavns Lufthavn