LEAD Asset Engineer Belægning/afmærkninger

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  4. nov. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Som Lead Asset Engineer for Belægninger får du et centralt teknisk mandat til at forme standarder, træffe komplekse beslutninger og udvikle området på tværs af drift, vedligehold, reinvesteringer og projekter i Københavns Lufthavn. 

 

Din nye rolle
I denne rolle får du det overordnede faglige ansvar for udviklingen af belægningsområdet. Du bliver den samlende tekniske kapacitet, der sikrer fælles retning, høj kvalitet og robuste løsninger på tværs af organisationen, uden at rollen indebærer personaleledelse. 

 

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

 

  • Sætte den faglige retning for belægninger, aeronautiske afmærkninger og dræn gennem strategier, standarder, principper og tekniske prioriteringer på tværs af CPH.
  • Udvikle og forankre vedligeholdelsesstrategier, tekniske krav og styrende dokumentation med fokus på safety, compliance, levetid og totaløkonomi.
  • Være ledende teknisk kravstiller og sparringspartner i komplekse projekter samt sikre sammenhæng mellem drift, vedligehold, reinvesteringer og langsigtet udvikling.
  • Sikre et robust beslutningsgrundlag gennem anvendelse af asset data, tilstandsvurderinger, inspektionsresultater, målinger og teknisk dokumentation.
  • Udvikle fagområdet gennem kvalitetssikring, fælles metoder, videndeling og faglig sparring, så der skabes en ensartet og høj teknisk standard på tværs af organisationen.

 

Din nye afdeling
I Airport Infrastructure & Services sikrer vi drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de understøtter en sikker og effektiv lufthavnsdrift. Du bliver en del af et område med stor betydning for den daglige operation, hvor langsigtet planlægning går hånd i hånd med den løbende drift. 

 

Du bliver en del af Aeronautical Asset Engineering, som sætter den tekniske retning for drift, vedligehold og udvikling af CPHs aeronautiske infrastruktur. Belægningsområdet omfatter den kritiske infrastruktur, der understøtter sikre flybevægelser på baner, rulleveje og øvrige operative arealer. Som Lead Asset Engineer bidrager du til at skabe sammenhæng mellem de daglige leverancer, langsigtede investeringsplaner og udviklingen af fagområdet. 

 

Om dig
Du får energi af at definere den faglige kurs og omsætte samarbejde til konkrete resultater med solide tekniske valg. Du trives i krydsfeltet mellem strategi, teknik og drift og har lyst til at udvikle både løsninger og standarder gennem din faglighed. 

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har en relevant videregående teknisk uddannelse, f.eks. som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
  • Har solid erfaring med belægninger, anlægsarbejder, lufthavnsinfrastruktur eller anden kompleks fysisk infrastruktur.
  • Har dokumenteret erfaring med at sætte faglig retning og omsætte tekniske krav, data og myndighedskrav til standarder, strategier og løsninger.
  • Har erfaring med asset management, vedligeholdelsesstrategier, risikovurdering, reinvesteringsplanlægning og rollen som teknisk kravstiller i projekter.
  • Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk og evner at skabe følgeskab gennem faglig sparring, videndeling og samarbejde på tværs af interessenter.

 

CPH som arbejdsplads
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen.

 

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi samarbejder tæt med andre områder og faggrupper i CPH, og hvor vi omsætter idéer til løsninger, der får lufthavnen til at fungere i dag og peger frem mod fremtidens udvikling.

 

Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og engageret fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter. 

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Søren Wieseltier, Senior Manager, Aeronautical Asset Engineering, telefon 24918409. Vær opmærksom på, at Søren ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen. Vi modtager som udgangspunkt kun CV. 

 

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 15. november.  Vi læser løbende ansøgninger.

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

LEAD Asset Engineer Belægning/afmærkninger

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  15/11/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH