LEAD Asset Engineer, Airfield Ground Lighting

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  4. nov. 2026
 

Vil du sætte den faglige retning for en af lufthavnens mest sikkerhedskritiske infrastrukturer? Som Lead Asset Engineer for Airfield Ground Lighting (AGL) får du et betydeligt teknisk mandat og ansvar for standarder, kvalitet, langsigtede beslutninger og udviklingen af fagområdet på tværs af drift, vedligehold og projekter. 

 

Din nye rolle
I denne rolle bliver du den samlende faglige kraft inden for AGL. Du sikrer, at beslutninger, standarder og prioriteringer understøtter både den daglige drift og den langsigtede udvikling af området.

 

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

 

  • Sætte den faglige og tekniske retning for AGL-området gennem standarder, principper, vedligeholdelsesstrategier og langsigtede asset-planer med fokus på safety, compliance, driftssikkerhed og totaløkonomi.
  • Tage lederskab på komplekse tekniske beslutninger og sikre et robust beslutningsgrundlag for reinvesteringer, levetidsforlængelse og udvikling af AGL-aktiverne.
  • Være ledende teknisk kravstiller og faglig sparringspartner i større AGL-projekter samt sikre kvalitet i design, dokumentation, test og idriftsættelse.
  • Videreudvikle fagområdet gennem dataunderstøttet asset management, performanceopfølgning og løbende forbedring af metoder, processer og tekniske standarder.
  • Skabe faglig sammenhæng på tværs af drift, Asset Management, projekter, rådgivere og leverandører gennem samarbejde, videndeling, kvalitetssikring og teknisk sparring.

 

Som Lead Asset Engineer skaber du sammenhæng mellem daglig drift, langsigtede reinvesteringer, projekter og den fortsatte udvikling af fagområdet.

 

Din nye afdeling
En velfungerende lufthavn er afhængig af en driftssikker og robust infrastruktur. Airport Infrastructure & Services sikrer drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de altid lever op til gældende krav og understøtter en effektiv drift. Et område med stor betydning for den daglige operation, hvor vi arbejder med både langsigtet planlægning og løbende vedligehold for at sikre stabile rammer for passagerer, flyselskaber og samarbejdspartnere. 

 

Du bliver en del af Aeronautical Asset Engineering, som sætter den tekniske retning for drift, vedligehold og udvikling af CPHs aeronautiske infrastruktur. AGL-området omfatter den kritiske infrastruktur, der understøtter sikre flybevægelser på baner, rulleveje og øvrige operative arealer. 

 

Om dig
Du motiveres af at sætte den faglige retning og opnå resultater gennem samarbejde, dialog og velbegrundede tekniske beslutninger. Du trives i spændingsfeltet mellem strategi, drift og projekter og formår at omsætte komplekse problemstillinger til klare løsninger og standarder.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har en relevant videregående teknisk uddannelse, fx som elektroingeniør, stærkstrømsingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
  • Har flere års erfaring med AGL, elektrisk infrastruktur eller andre kritiske tekniske anlæg og kan omsætte myndighedskrav, driftsbehov og strategi til tekniske løsninger, standarder og praksis.
  • Har god erfaring inden for asset management, vedligeholdelsesstrategier, risikoanalyser, performanceopfølgning og langsigtet reinvesteringsplanlægning.
  • Har erfaring som teknisk kravstiller i komplekse projekter og er vant til at sikre kvalitet gennem designgranskning, test, dokumentation og idriftsættelse.
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk, skaber følgeskab blandt interessenter og medvirker til udvikling af fagligheden gennem sparring, videndeling og coaching af kolleger.

 

CPH som arbejdsplads
Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Bag den daglige drift står en organisation, der udvikler, analyserer og sætter retning for CPH. Her arbejder vi med alt fra strategi og digitalisering til økonomi, projekter og udvikling af organisationen.

 

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi samarbejder tæt med andre områder og faggrupper i CPH, og hvor vi omsætter idéer til løsninger, der får lufthavnen til at fungere i dag og peger frem mod fremtidens udvikling.

 

Hvad vi tilbyder
I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og engageret fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter. 

 

Yderligere information
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Søren Wieseltier, Senior Manager, Aeronautical Asset Engineering,  telefon 24918409. Vær opmærksom på, at Søren ikke besvarer spørgsmål om status på rekrutteringen. Vi modtager som udgangspunkt kun CV. 

 

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 15. november.  Vi læser løbende ansøgninger.

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

LEAD Asset Engineer, Airfield Ground Lighting

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  15/11/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH