Information Security Risk Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  14. nov. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Governance , Risk & Compliance
Vores formål er at beskytte lufthavnens data, systemer og processer mod trusler og sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden og adfærd til at håndtere informationssikkerhed i praksis. 


Vi arbejder tæt sammen med hele organisationen og har stor indflydelse på både passageroplevelsen og driften, da sikkerhed er fundamentet for alt, hvad vi gør. 


Vores område er unikt, fordi vi kombinerer teknisk indsigt med formidling og adfærdsændring i en kompleks og travl lufthavn, der er i drift 24/7/365.

 

Risk Manager
Du er ansvarlig for at udvikle og vedligeholde processer for informationssikkerhedsrisikostyring i tråd med ISO27005 og virksomhedens ISMS. Du er med til at definere organisationens risikoappetit, rådgiver ledelsen og sikrer, at det bliver omsat i praksis. 


Derudover faciliterer du risikovurderinger af projekter, systemer og applikationer inkl. GDPR artikel 32 vurderinger, samt sikrer, at IT-sikkerhedsrisikostyring spiller godt sammen med Enterprise Risk Management. Du driver den løbende modning af risikostyringsområdet og står bag udvikling og eksekvering af relevante initiativer.

 

Om dig
Udover dokumenteret erfaring med at have ansvaret for risikostyring i en større organisation har du erfaring med at definere og kommunikere til ledelse og bestyrelse.


Du har også 

  • Arbejdet tæt sammen med Enterprise Risk Management og sikret integration mellem IT og forretningsmæssig risikostyring.
  • Erfaring med at udvikle og implementere risikostyringsprocesser og roadmaps.
  • Inddraget organisationen og enablet teams til selvstændig risikovurdering.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har:

  • Minimum 5 års erfaring med informationssikkerhedsrisikostyring i en kompleks organisation. Herunder 3 års erfaring med at gennemføre risikovurderinger og følge op på mitigeringstiltag.
  • Erfaring med GRC-værktøjer (fx ServiceNow) til risikostyring og compliance.
  • Certificeringer som ISO27005 Risk Manager, CRISC eller tilsvarende.
  • Dokumenteret erfaring med rapportering af risikobillede og mitigering til ledelse og bestyrelse.

 

Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 11. januar 2026.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til CISO Christina Haustrup på christina.haustrup@cph.dk.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel. 

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning.
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job 

Information Security Risk Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  11/01/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH